Danske Bank: Investorer frygter økonomisk sanktion på 30 mia.

I mandags meddelte Danske Bank, at den interne undersøgelse med hensyn til hvad der er foregået i den estiske filial er færdig og (må det forstås) vil blive offentliggjort den 19/9. Investorerne reagerede har igen reageret med yderligere kursfald, som har barberet lidt mere end 3 % eller ca. 4,5 mia. af markedsværdien af Danske Bank. Med udgangspunkt i Danske Banks evne til at forrente egenkapitalen de seneste år og med den guidance, som Danske Bank har sendt ud, kan det beregnes, at investorerne nu frygter en samlet bøde, m.v. i størrelsesorden 30 mia.

  • Når det drejer sig om banker, er der en meget fasttømret relation mellem prisfastsættelse målt som kurs/indre værdi og evnen til at forrente egenkapitalen.
  • Nulpunktet forstået som prisfastsættelse til netop den bogførte egenkapital er 10 % egenkapitalforrentning.
  • I 2016 og 2017 har Danske Bank været i stand til at forrente egenkapitalen med 13,1 % og 13,6 % respektivt.
  • For 2018 forventes en lavere egenkapitalforrentning (før indregning af Estland), men stadig i omegnen af 12 %
  • Aktuelt prissættes Danske Bank til den bogførte værdi af egenkapitalen ultimo 2017 på 153 mia.
  • De seneste år har prisfastsættelsen ligget mellem 1,3-1,45x den bogførte egenkapital, meget i tråd med evnen til at forrente egenkapitalen på 13,1-13,6 %
  • En prisfastsættelse på 1x bogført egenkapital svarer netop til en forventet ROE på 10 %.
  • Hvis Danske Bank langsigtet kan levere 12 % ROE, vil det svare til en prisfastsættelse, som er 20 % højere end det nuværende niveau.
  • 20 % over det nuværende niveau svarer til 30 mia.

 Får Estland for 30 mia. kroner konsekvenser?

 Investorerne har ikke nødvendigvis taget udgangspunkt i det værste tænkelige scenarie, men en prisfastsættelse på 1x ultimo 2017 bogført egenkapital, vidner om stor investornervøsitet forud for næste uges afgørende offentliggørelse af rapporten. Hvis en økonomisk sanktion kommer til at begrænse Danske Banks muligheder for at drive bankforretning, skal der en meget stor en af slagsen til for at retfærdiggøre den nuværende relativ lave prisfastsættelse. Det virker som om værdisætningen af aktien har taget udgangspunkt i, at der efter offentliggørelsen skal statueres et meget stort eksempel på at hvidvask er en meget alarmerende overtrædelse af reglerne. Uanset hvad der kommer til at ske, indikerer den nuværende prisfastsættelse, at muligheden for et lettelsens suk på aktiemarkedet er tilstede; alt i alt.

Mere end økonomiske sanktioner som tæller for investorerne

For investorerne handler det ikke kun om de økonomiske konsekvenser. Vigtigt bliver det også at holde øje med om forløbet, ifald det er stærkt ansvarspådragende, får konsekvenser for topledelse og bestyrelsesformand. I fald det sker, vil investorerne spejde efter om der allerede nu kommer en stærk topledelse, som ikke efterlader et vakuum. Den samlede kursreaktion vil således være en kombination af økonomiske sanktioner, eventuelle ledelseskonsekvenser og det fremadrettede.

 

Anm: Jeg ejer ikke aktier i Danske Bank

 

 

 

 

14 responses to “Danske Bank: Investorer frygter økonomisk sanktion på 30 mia.

  1. Sagen bør have konsekvenser for topledelsen.

    Kan bloggeren oplyse, hvilken myndighed der har hjemmel til at udskrive en bøde til Danske Bank?

    I øvrigt vil det være befordrende for borgernes tillid til det politiske system, hvis omstændighederne omkring udnævnelsen af Henrik Ramlau Hansens, tidligere CFO i Danske Bank, til formand for Finanstilsynet blev undersøgt. Herunder hans virke som formand fra tidligere erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) udnævnte ham i 2016 til han gik af d. 5. Maj i år, da Finanstilsynets afgørelse forelå.

    1. Nu da bloggeren ikke selv vil svare, så er her et bud: DOJ (Department of Justice) – med verdensomspændende jurisdiktion. De undersøger åbenbart sagen, og tak for det, idet de danske myndigheder ikke kan eller vil. Politikkerne ligeså. Av, av, av den bliver dyr for aktionærene. Sagen er en gylden mulighed for amerikanerne – også som argument for yderligere sanktioner mod Rusland og Putins legekammerater.

  2. Jeg vil gerne se Thomas Borgens og bestyrelsens årsopgørelser, tilbage fra ansættelsesdagen, så vi alle kan se om lønindkomsten også er “hvidvasket”

    Måske er det et frynsegode, i DB, at hjælpe med skatterådgivning til ansatte?

  3. Hvis danske overlever dette skal de være glade. Alle med aktier i danske bør tænke sig godt om. Tag tabet før det bliver større. Det er ikke urealistisk at aktien igen skal en tur ned omkring 25kr som den var under sidste krise.

    1. Hverken de estiske eller de danske myndigheder har hjemmel til at idømme Danske Bank yderligere bøder, hvilket enhver med bare en lille smule juridisk indsigt burde vide. For at holde gryden i kog kører aviserne så frem med mulige bøder fra USA, hvilket om muligt er endnu mere på månen, da Danske Bank som bekendt slet ikke har nogen amerikansk banklicens.

      @Troels
      Selv om 90% af alle danske og internationale bankanalytikere mener, at en fair kurs på aktien ligger på 220-240 kr,-. så er det rart at vide, at denne blog er beriget med genier som dig, som tilsyneladende har regnet sig frem til, at aktien skal ned i kurs 25 kr,-.Set i forhold til en ovennævnte niveau på 220-240 har analytikerne – og vi andre – altså overset en tillægsbøde på i omegnen af 180 mia. kr. !

      1. “Selv om 90% af alle danske og internationale bankanalytikere mener, at en fair kurs på aktien ligger på 220-240 kr,-”

        Det mente de også i 2007, men alligevel skulle DB en tur ned.
        Denne sag er kun vokset og vokset, trods myndighedernes intense forsøg på at feje det under gulvtæppet.
        Hvis du er så sikker i din sag er det vel bare at købe flere aktier i den alt for lave pris som vi ser nu.
        Men der kan være at du faktisk frygter at nej-hattene har ret.

        1. At DB-aktien skulle ned i 2007 kunne bl.a. henføres til et par vanvittige udenlandske opkøb og en af samme årsag presset kapitalisering på bagkanten af en verdensomspændende finanskrise.

          Siden Thomas Borgen kom til, har han ryddet op i det syndige rod, som den tidligere direktion efterlod sig, og banken fremstår i dag som en af de bedst drevne banker i Norden målt på alle væsentlige nøgletal.

          I bakspejlets klare lys burde Thomas Borgen naturligvis havde gået hårdere til værks i forhold til de angiveligt lyssky elementer, som i større eller mindre grad har udnyttet den estiske enhed, men der er ingen tvivl om, at hans fokus har primært været fokuseret på at genoprette en lønsom drift for alle bankens udenlandske enheder.

          Som professor Steen Thomsen skrev i Børsen for 14 dage siden har mediehysteriet i denne sag været fuldstændigt ude af proportioner, hvilket desværre nok har fået små private investorer til at paniksælge, men omvendt har landets største institutionelle investor, ATP, benyttet lejligheden til at købe op med arme og ben, hvilket jo kommer alle danskere til gode, når fornuften forhåbentligt snart indfinder sig igen.

          1. Lars Rasmussen. Som det fremgår af DB’s bestilte og betalte rapport, som blev offentliggjort 19/9, så behøvede Thomas Borgen ikke at vente, til han så hvidvasken i bakspejlet med at reagere – han blev præsenteret for den, mens den var midt i lyskeglen, men Thomas Borgen reagerede ikke. Derfor er han nu fortid i banken. Professor Thomsens kronik i Børsen 3. september var det mest apologetiske sludder, jeg længe har set, og tjener hverken ham eller hans fag, Corporate Governance, til ros. Danske Banks ledelse var ifølge professor Thomsen bare uskyldige ofre for omstændighederne. PS Jeg ejer ingen DB-aktier. Hvad med dig, Lars Rasmussen?

  4. Rapporten fra DB er nu kommet. Det må regnes for et partsindlæg. DB fortsætter med at prøve at skjule så meget som muligt og dække over sine handlinger.
    Chefen går med 20 millioner.
    Det her lugter stadig.
    Spørgsmålet er om DB overlever.

    1. Husk 1922-1923 og 2008-2010 og det løse i løbet af historien. Og er det 60% af statens midler, som er anbragt i banken – eller var det endnu mere? Så selvfølgelig overlever Danske Bank.

  5. At kontrollen ikke har været god nok i den estiske filial har Danske Bank erkendt for lang tid siden, men dette forhold betyder efter min mening ikke banken skal finde sig i groteske beskyldninger fra et uskønt sammenrend af ambitiøse journalistspirer og opmærksomhedssøgende andenrangspolitikere.

    Påstand: Undersøgelsen afslørede, at Danske Bank har hvidvasket penge for et kæmpe milliardbeløb.
    Faktum: Undersøgelsen viste alene, at nogle af filialens non-resident kunder efter et givent kriterium kunne klassificeres som mistænkelige, men vi ved stadigvæk intet om, hvor mange af disse kunders bruttotransaktioner, som også er mistænkelige, og vigtigst, hvor mange af disse deltransaktioner, som myndighederne kan bevise stammer fra kriminelle aktiviteter.

    Påstand: Danske Banks estiske filial var et rent guldæg, som generede 10 % af koncernens overskud.
    Faktum: Som det fremgår af undersøgelsen udgjorde resultatet før nedskrivninger 1-2% af koncernens samlede resultat før nedskrivninger i årene 2007-2015. Det er fuldkommen korrekt, at resultatet efter nedskrivninger var oppe på ca. 10 % i 2008 og 2011, men det skyldtes jo alene, at koncernen valgte at tage nogle kolossale nedskrivninger i andre koncernenheder i de pågældende år. Det skal bemærkes, at efter det daværende regelsæt var regnskabsmæssige nedskrivninger hverken baseret for forventede endsige realiserede tab, så hvis man endeligt skal sige noget fornuftigt om nettoindtjeningen i den estiske filial sammenholdt med koncernen i øvrigt bør de regnskabsmæssige nedskrivninger korrigeres for senere tilbageførsler eller fjernes helt og erstattes med realiserede tab.

    Påstand: Sagen er Danmarks største erhvervsskandale
    Faktum: Jeg vil umiddelbart betegne de mange bankkrak siden 2008 som en tifold større erhvervsskandale, og hvis vi vender blikket mod den offentlige sektor, så synes jeg ikke, at de danske politikere skulle råbe alt for højt (DSB, PostNord og SKAT (var Jarlovs far i øvrigt ikke indblandet i en af SKAT’s utallige skandaler)

    1. Ledelsen i banken har valget mellem at være dybt kriminelle eller historisk inkompetente. Jeg tror det første. Pengene væltede ind i Estland. Selvfølgelig vidste man alt om det og hvorfor.

      1. Mig bekendt måtte Danske Bank nedskrive godt 20 mia. kr. i goodwill for så vidt angår købet af Sampo Bank og dennes aktiviteter i Baltikum, så det forhold at Danske Bank har tjent 1,5 mia. kr. fra 2007-15 kan næppe betegnes som noget guldæg uanset hvordan man vælger at fordele goodwillbeløbet mellem de finske og de baltiske aktiviteter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *