Små danske børsnoteringer: Kvalitetsmangler og for høje priser en skidt cocktail

De seneste 2 år er det lykkedes en række selskaber at bryde den danske børsnoteringstørke, hvilket er meget positivt. Desværre har kvaliteten af de nye selskaber ikke altid stået mål med lysten og ambitionerne om at få tilført den risikovillige kapital og for at en midtvejsstatus ikke skal blive et slutpunktum for nynoteringer, er det vigtigt at sadle om nu.

Mange nye børsnoteringer

De seneste 2 år er der kommet et par håndfulde nye selskaber til som børsnoteringsskud. Håbet om at æblet ikke falder langt fra stammen, og selskaberne ville kunne ligne dem som i forvejen var til salg hver dag, har været lyserødt, men desværre er det blevet ved håbet.

En midtvejsstatus afslører at

  • Blot et selskab har været i stand til efter et par måneder at være prissat over udbudsprisen.
  • Et par selskaber ligger med en afstand på 5-10 % fra udbudsprisen
  • Flere selskaber har tabt tæt ved 50 % eller mere
  • En betydelig overtegning har ikke kunne sikre en IPO gevinst udover måske i de første timer af børsnoteringen.
  • Selskaberne har ikke gjort tilstrækkelig og rigtig brug af nøgleinvestorer.
  • De private investorer hænger på, men at overlæsse hele risikoen på dem med selskaber, som i visse henseender måske mere bærer prædikatet venture end børsnoteringsklar er farligt og risikerer at lukke markedet.
  • Kravene til de selskaber, som de kommende måneder eventuelt måtte ansøge om at blive børsnoteret bliver formentlig skærpet og nogle selskaber kan uforvarende af investorerne blive afkrævet svar på spørgsmål alene drevet af den meget skuffende udvikling. Det er på den ene side unfair; på den anden side er det spillets regler og måske sundt nok, at kravene stiger.
  • Kombinationen af overtegning og efterfølgende kursfald kan kun opfattes som om at efterspørgslen er meget kunstig skabt og investorerne reelt ikke er overbeviste om selskabernes potentiale.

Bedre selskaber, tak

Vi kommer ikke uden om at konstatere, at nogen af de selskaber som er blevet børsnoteret, ikke burde være blevet det. Ingen nævnt ingen glemt, men sådan er det. Inden man nu lægger alle selskaber ned i den samme spand, er det vigtig og relevant at erindre om, at ikke alle har en tvivlsom forretningsmodel.

Forøg kvalitet og sænk udbudspriserne

Jo større usikkerheden er, jo mere er der god grund til at selskaberne skal udbyde aktierne til en lavere pris. Hvis selskaberne på den måde oplever, at kapitaltilførslen sker til en for lav pris, er det en god ide at vente til prisen afspejler en bedre udvikling, eller også kan man sælge lidt mindre nu til en lavere pris. Aktiemarkedet har på den ene side en kort lunte og hukommelse. På den anden side huskes ”dårlighederne”, og har man først solgt aktie på et ”uheldigt tidspunkt”, kan aktiemarkedet som kapitalkilde være blevet lukket land. Samtidig er det vigtigt at kvaliteten bliver generelt bedre.

Mere tillid og transparens ønskes

Jo yngre et selskab er, jo mindre tid har selskabet haft til at bevise sit værd. Det bliver mere end vanskeligt for investorerne at validere, hvor langt man er kommet og hvilke nøglepunkter man skal følge med i for at kunne kende forskel på skidt og kanel.

Korrekt anvendelse af cornerstone investorer

I mangel af institutionelle investorer skal private bære hele nynoteringslæsset. I den henseende er det vigtigt, at selskaberne forstår og kan bruge cornerstone investorer rigtigt. Cornerstone investorer kan både anvendes til at værdivalidere, men også bruges som et stabiliserende element, som de mange private investorer kan have tillid til og læne sig op af.

 

 

Tidligere: https://perspektiv.blogs.business.dk/2018/06/26/lad-ikke-graadighed-oedelaegge-dansk-boersnoteringsmomentum/

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *