Aktieraketter og –bundpropper: Gode aktier bliver sjældent for dyre og de dårlige sjældent billige nok!

Danske aktier har gjort investorerne et par procent fattigere hidtil i 2018, hvis man kigger gennemsnitligt på det. Helt anderledes ser det ud, hvis man kun ser på de afkastmæssige spydspidser som AMBU, Royal Unibrew, GN Store Nord, William Demant og Simcorp – blandt andet. Alle de selskaber som er steget mest har en fællesnævner, som ikke handler om pris – måske snarere tværtimod:

  • Det som driver en aktiekurs er primært ændringer i indtjeningsforventningerne tilsat prisfastsættelse og udviklingen i risikopræmien.
  • Fælles for de bedst performende danske selskaber er at de vækster lystigt og løbende har opjusteret forventningerne til indtjeningen.
  • Når investorer og analytikere ser stigende indtjening falder de nærmest over hinandens ben for at købe aktierne.
  • For mange investorer betragter aktier ud fra en ”hvad er billigt” og ”hvad er for dyrt” model. En form for hjemmelavede købmandsspilleregler som over længere perioder ikke virker i det omfang som man skulle forestille sig.
  • Mange investorer tager udgangspunkt i en statisk betragtning om at efter et fald/stigning på eksempelvis 10 % er en aktie blevet billig/dyr. Det kan man reelt ikke sige noget om uden samtidig at få en god fornemmelse for om det underliggende; værdien, indtjeningsevnen er blevet ændret mere eller mindre.

Stigninger langt ud over investorernes fatteevne

Der er ingen naturlov, som siger, at aktier kun kan stige en vis mængde. Samtidig er der ikke noget som tilsiger, at når aktier er faldet meget, at de så er faldet ”nok”. Investorerne gør sig med andre ord en tjeneste ved at fokusere lidt mindre på om prisfastsættelsen er (for) høj eller (for lav) lav. Det som styrer udviklingen i aktier er altså i hovedsagen ændringer i indtjeningsforventningerne. Når indtjeningsforventningerne stiger, sker det ikke sjældent, at profitabiliteten også går op. Selskaberne tjener med andre ord mere for den samme ressourceindsats. Det gør investorerne villige til at betale mere for en given virksomhed.

Grundighed er en god investeringsingrediens

  • Køb og sælg ikke alene aktier ud fra ”dyr/billig” antagelser.
  • Der er ofte en god grund til at noget ser ”dyrt” og ”billigt ud”.
  • Det som du kan se er prisen. Det som investorerne tror de kan se, er indtjeningsudviklingen
  • En aktie kan stige meget mere end investorerne tror og langt ud over det ”rimelige og fornuftige”
  • Tilsvarende kan en aktie falde meget mere end investorerne mener er rimeligt. Investorer er risikoaverse og tænker ikke sjældent relativ kortsigtet.
  • Opture og nedture varer meget længere end vi som individer har en fornemmelse for.
  • Brug 90 % af dine ressourcer på at finde de rigtige aktier og 10 % på at finde de rigtige priser.

Find indtjeningsrevisionerne

PS: Hvis du løbende vil ses hvordan forventningerne til udviklingen i selskabernes indtjening ændrer sig, kan du, for alle de selskaber som har en offentliggjort analytikerdækning med estimater anvende dette link:

https://www.marketscreener.com/HENNES-MAURITZ-6491104/?type_recherche=rapide&mots=hennes_

Jeg har her til illustrativt brug anvendt ”Hennes & Mauritz” som eksempel. Indtjeningsforventningerne ser du ved at ”scrolle” ned til ”EPS revisions” i bunden af skærmbilledet

 

5 responses to “Aktieraketter og –bundpropper: Gode aktier bliver sjældent for dyre og de dårlige sjældent billige nok!

  1. “En form for hjemmelavede købmandsspilleregler som over længere perioder ikke virker i det omfang som man skulle forestille sig.”

    Det er vel ikke helt korrekt. Tweedy og Browne, Walter Schloss, Tobias Carlisle, John Neff m.fl. har vist, at det godt kan betale sig at sortere aktier efter, hvad der er billigt ud fra P/E, EV/EBITDA og andre mål, der ser på om aktien er billig eller dyr.

    1. Hej Benjamin

      Helt korrekt findes der nogen som kan. Mine tanker og teser er at I valget mellem at forsøge at finde de “billige” og søge bort fra de “dyre”, er der en meget stor risiko for at få for mange af de “billige”, men vingeskudte aktier ind i porteføljen. Der er forskel på “billig” og “value”. Alt for mange opfatter “billig” som “faldet”, “underperformerende” etc. Det er sjældent = “value” unuanceret

      Hilsen Per

  2. Ja det kan jeg godt se. Det er nok et fåtal, der virkelig har et talent, som ved, hvordan man skelner mellem ‘faldende knive’ og value. Dyre aktier på tidspunktet kan vise sig at være billige i bagklogskabens lys, men så kan man også komme til at betale for meget for forventninger, der ikke indfries. Nogle gange kan det også blive uholdbart med for høje multipler i forhold til hvad der implicit forudsættes om, hvor lang tid selskaberne kan beholde deres konkurrencemæssige fordele. Det er ikke altid til at blive klog på, men super spændende! Tak for svaret dog og et godt indlæg 🙂

Skriv et svar til Benjamin Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *