Santa Fe: Portræt af en utilpasset investering

2017 var et hårdt år for industrien med faldende aktivitetsniveau på de fleste markeder og vi nåede ikke vores finansielle mål for året. Vi nåede vores strategiske mål med køb og salg. Vi har stadig tro på at vores strategi virker…….

Ovenstående er uddrag af det brev til investorerne, som Santa Fe medsender i sin rapport til investorerne efter endnu et dårligt 2017, som der efterhånden har været alt for mange af. Fra ”slemt til værre” kan være den label som sættes på en flyttekasse uden nogen tydelig adresse på, hvor selskabet skal hen. Alene i 2018 er aktien blevet halveret; de seneste 3 år er aktien faldet med 75 % og det er nærmest fornærmende overfor investorerne, at der ikke har været foretaget konsoliderende tiltag, som definitivt kunne bagstoppe nedturen: Her er nogen højde- eller snarere lavpunkter i det tidligere ØKs ekstreme deroute:

  • Plumrose aktiviteterne i Venezuela blev solgt i 2014. ØK udbetalte 16,- i udbytte efter at have modtaget 390 mio. og skiftet navn til Santa Fe for udelukkende at koncentrere sig om global flytteforretning.
  • I 2010erne blev det stadig tydeligere, at det råvareboom, som havde gjort så meget godt for ikke mindst Australiens minedrift, var et overstået kapitel. Nedgangen ramte Santa Fe.
  • Brexit blev i 2016 brugt som en undskyldning for at også det år var skuffende.
  • I 2018 er det igen Brexit, men også svagheder andre steder som spøger.

Investortristessen er til at få øje på

I dag er Santa Fe kun en skygge af det tidligere store ØK. Aktiviteterne i Venezuela var reelt en ”mission impossible” at drive forretninger i. Efter frasalget i 2014 havde investorerne håbet på at ledelsens forsikringer om at ideen med at transportere flyttekasser rundt om jorden kunne være en indbringende og lukrativ forretning. Med en markedsværdi på blot 265 mio., svarende til en pris/omsætning på blot 1/7 kan det slås fast, at det ikke er lykkedes. Virkeligheden har overgået fantasien og aktionærerne står måbende og resignerende til på sidelinjen og betragter hvordan markedsværdierne smuldrer for investorerne.

Kan ledelsen virkelig ikke gøre det bedre?

Det er meget mærkeligt, at nedturen ikke har fået bestyrelsen til at reagere og at ledelsen omvendt ikke er blevet ”bedt” om at skære forretningen til i et omgang, som kan sikre den fornødne profitabilitet. Hvis ikke det var muligt, må og skal plan B være et frasalg af hele selskabet for at skabe værdi.

Halvårsregnskab bekræfter nedtur og nedjustering

Dagens halvårsregnskab bekræfter naturligvis de endnu engang nedjusterede forventninger og økonomiske realiteter. Har ledelsen denne gang en troværdig/transparent og troværdig plan for at flyttekasserne kommer helt frem i tide til en pris som investorerne kan tjene penge på?

 

Anm: Jeg ejer ikke aktier i Santa Fe

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *