Nej Trump, kinesiske aktier er ikke nogen økonomiindikator

De seneste måneder har de kinesiske aktier vendt næsen nedad og aktuelt er det ledende CSI 300 indeks næsten 25 % lavere, end da indekset var på sit højeste i begyndelsen af 2018. Nye amerikanske toldsatser overfor kinesiske varer er blevet pålagt i dag og kineserne vil givetvis hurtigt svare igen. Set fra et investorsynspunkt er det både relevant at kunne kende forskel på politik og retorik og når president Trump og rådgivere hævder, at kursfald udelukkende er en funktion af fortsatte handelsstridigheder er han lidt på vildspor i hvert fald hvis det drejer sig om investeringsøkonomi:

  • Donald Trump er meget opmærksom på at toldkrigen ikke skal gå ud over de amerikanske aktier og aktiver og han har her og i flere andre tilfælde fremhævet, hvordan de amerikanske aktier har klaret sig med ham som præsident.
  • De kinesiske aktier derimod er faldet, og det har Trump bemærket. Man kunne næsten få den tanke, at det forholder sig som i fodbold, hvor mål scoret på udebane i europæiske turneringer, tæller dobbelt, i den forstand at Trump bruger det som pressisionsmiddel, at handelskrigen har betydet faldende kinesiske aktier.
  • Der er stor forskel på aktiemarkederne i USA og i Kina. Mens det første er meget åbent, er mulighederne for at investere i Kina, selv efter de seneste års liberaliseringer, fortsat helt anderledes lukkede og begrænsede. Det er fortsat altovervejende kinesere der investerer i Kina.
  • Kineserne anbringer først og fremmeste deres overskydende penge i ejendomsmarkedet, dernæst har de dem stående som kontanter og først på 3. pladsen i det indbyrdes hierarki kommer aktieinvesteringerne. Mens i underkanten af ¼ af amerikanernes aktiver er anbragt i aktier, er det tilsvarende tal for Kina kun 4 %. Kineserne er måske nok mere spekulative, men aktiemarkedets betydning for privatøkonomien er generelt relativ lille.

Handelskrig slutter med indrømmelser eller med amerikanske aktiefald

Den nuværende handelskrig er først og fremmest et anliggende mellem USA og Kina. Investorerne skal holde øje med enten hvem der blinker først og giver indrømmelser og/eller om de amerikanske investorer bliver så økonomisk bange for konsekvenserne af en handelskrig, at de sælger ud af deres aktier. I det øjeblik, vil Trump måske ændre holdning, taktik og strategi, men næppe før.

 

6 responses to “Nej Trump, kinesiske aktier er ikke nogen økonomiindikator

  1. Hej Per,
    Er det bedste kinesiske våben i handelskrigen ikke den store beholdning af amerikanske obligationer?
    Hvad vil der for eksempel ske, hvis Kina meddeler, at de overvejer på onsdag d. 25. september at sælge $500 milliarder amerikanske obligationer fra kl 10 til halv elleve, og torsdag i ugen efter yderligere $500 milliarder. Herudover overvejes at sælge en endnu større post i midten af oktober?
    Det burde give en måneds tid til børspanik uden, at Kina har forpligtet sig til noget som helst og en fantastisk afslutning op mod midtvejsvalgene.
    Mvh /Anders Nørskov

    1. Hej Anders,

      Amerikanske statsobligationer, som den kinesiske stat ejer ca. 1000 milliarder af (de kan derfor kun sælge 500 mia to gange), er et rigtig dårligt våben i handelskrigen af bl.a. flg årsager:

      1) USA sælger obligationer for ca. det samme beløb HVERT ÅR. Kineserne burde derfor ikke kunne “oversvømme” markedet med børspanik til følge. Så mange obligationer har kineserne simpelthen ikke.
      2) Hvis Kina vælger at gøre det alligevel, vil det have den effekt, at USD falder i værdi og CNY stiger i værdi (salgsordrer får varer og valutaer til at falde i værdi), hvilket faktisk vil hjælpe amerikanske eksportvirksomheder, da deres varer så bliver billigere.
      3) Hvis der så rent faktisk kommer en børspanik eller aktiefald og investorerne bliver nervøse, vil det have den effekt at investorerne sælger aktier og køber obligationer, herunder amerikanske statsobligationer, da de vurderes som sikker havn. USA har ALDRIG defaulted på lån, og vil heller ikke gøre det, selvom Kina sælger ca. 5% af de samlede obligationer (USA’s gæld er på ca. 20.000 mia)
      4) Hvor skulle Kina sætte værdier for 1.000 mia dollars? Ingen aktie- eller obligationsmarkeder i verden vil kunne absorbere så store værdier på så kort tid, udover USA og EU, og en købsordre i EU obligationer for 1.000 mia dollars ville SÆNKE renten, så kineserne får mindre afkast af deres investering.

  2. Hej Kasper,
    Tak for svar.
    Du svarer på et spørgsmål, som jeg ikke har stillet. Jeg spørger ikke om, hvad der sker hvis Kina sælger, men om hvad der sker, hvis Kina meddeler, at de overvejer at sælge om et stykke tid.
    Jeg er helt på det rene med, at Kina “kun” menes at eje ca $1.100 milliarder amerikanske statsobligationer ud af godt $21.000 milliarder.
    Så vidt jeg har forstået, er der idag mange investorer, som investerer long og short, dvs ejer værdipapirer eller sælger værdipapirer, som de har lånt. Der er sågar også naked short investorer, som sælger værdipapirer, som de hverken har lånt eller ejer. Så derfor er det vel også muligt for Kina at meddele, at de overvejer at sælge en større post obligationer end $1.100 milliarder. ETF fonde vurderes til at eje op imod halvdelen af alle verden værdipapirer, og det menes, at mange fonde velvilligt stiller deres papirer til rådighed for short sælgere.
    Alt i alt bør en kinesisk overvejelse om et ekstremt stort salg virke som en troværdig trussel, og man må vel antage, at kurserne kan give sig, og renterne kan stige betydeligt. Alt andet lige giver det normalt anledning til en om-prisning i markedet med kursfald, når betydelige poster sælges på kort tid.
    Hvis renten på amerikanske obligationer stiger, antager man normalt at dollaren stiger, fordi investorerne nu får en højere rente for deres indlån. Sker om-prisningen så pludseligt, at der kommer krise – eller international krise – løber mange investorer erfaringsmæssigt i sikkerhed i dollars og schweizer franc. Det giver ekstra efterspørgsel, som kræver ekstra udbud for at presse kurserne.
    Vi har set på finansmarkederne, at Donald Trumps besynderlige udfald mod alt og alle giver voldsomme reaktioner.
    Kan Kina gøre det samme, uden at det behøver at koste dem noget som helst?
    Mvh /Anders

    1. Hej Anders

      “Du svarer på et spørgsmål, som jeg ikke har stillet. Jeg spørger ikke om, hvad der sker hvis Kina sælger, men om hvad der sker, hvis Kina meddeler, at de overvejer at sælge om et stykke tid.”

      Hvad der ville ske, hvis Kina meddelte at de overvejer at sælge (deres egne obligationer, som jeg troede du mente), kan kun analyseres ud fra, hvad der ville ske, hvis de rent faktisk solgte. Og jf. mine tidligere betragtninger ville der højst sandsynligt ikke ske det store. Derfor ville der heller ikke ske det store, hvis de meddelte, at de overvejede det.

      “Alt i alt bør en kinesisk overvejelse om et ekstremt stort salg virke som en troværdig trussel, og man må vel antage, at kurserne kan give sig, og renterne kan stige betydeligt.”

      Hvis de så meddeler, at de vil shorte en “ekstremt stor” andel, er selvfølgelig en anden snak. Men hvor stor en andel taler vi om? 10% mere, end de ejer? 100%? 500%? 10% kan måske lyde realistisk, men beholdninger, der ville rykke noget i markedet skal være ret store, og det er simpelthen urealistisk, at nogen vil tage Kina seriøst, og uanset hvad, er centralbankrenten i USA steget med faktor 8 (fra 0,25% til 2%) det sidste halvandet år, og det er ikke noget nogen er panikket over, ej heller noget, der har haft nogen nævneværdigt negativ indflydelse på USA’s økonomi.

      Uanset hvordan man vender og drejer den kan Kinas beholdning af amerikanske statsobligationer ikke ses som noget der bare tilnærmelsesvis ligner et våben i handelskrigen. En handelskrig, hvor USA på langt sigt sidder med de bedste kort på hånden. Tænk alternativer. Hvilke alternativer har Kina til USA som eksportmarked? Ingen. Hvilke alternativer har USA til Kina som importmarked? En hel del. Det kræver nogle investeringer i infrastruktur, men Indien, Vest- og Østafrika, Sydøstasien, Sydamerika er alle områder, hvor der relativt hurtigt kunne opsættes fabrikker, der gør brug af billig arbejdskraft til produktion af lavteknologiske varer.

  3. “Cohen and Manafort are only being prosecuted as a means to get to Trump. I agree completely. In what moral universe is that not obstruction of justice by agents of the government ?

    1. Well, it is part of the game, that as a president of the USA, every candidate should be ready to have their person and history scrutinized, and to become subject for public discussion. If Trump cannot deal with the rules of being a public person and if he has a history of moral incompetence, then obviously that is what the press and public is interested in digging into. So I completely disagree with you, corrado. And you’re not relating your post to the US/Chinese trade war…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *