Halvårsstatus: Ambu eksploderer, Teva imponerer mens Pandora og A.P. Møller-Mærsk imploderer

Det er halvårets sidste handelsdag og her er nogle af de ting som investorerne har oplevet:

  • Det har generelt været et udfordrende halvår med eksempelvis kursfald på 5 % i danske og tyske aktier, 1 % stigning i S&P 500, mens Nasdaq er steget med 8 %
  • Investorerne har fået medvind fra et comeback til og 4 % stigning i USD. Et forhold, som vil give rygvind når bl.a. de danske selskaber guider for andet halvår efter sommerferien
  • Investorerne har fået øjnene op for den turn-around som Kåre Schultz leverer i Teva. Efter et fremragende 1. kvartalsregnskab fra maj, som overgik forventningerne dramatisk, er aktien siden steget med tæt på 50 %. Inklusive USD opgang er de mere end 5000 danske investorer, som har værdier for tæt på 600 mio. i Teva hos Nordnet, blevet ca. 200 mo. rigere
  • Pandora har igen stjålet de negative danske overskrifter med usikre udmeldinger og fald på mere end 30 %
  • Usikkerhed om containerrater har gjort ligeledes gjort investorerne i A.P. Møller-Mærsk 30 % fattigere. Nedturen fik yderligere fart, da Hapag-Lloyds i dag har nedjusteret sine forventninger.
  • Fladende rentekurver og manglende udsigt til indtjeningsvækst samt stigende regulatoriske byrder har betydet at Danske Bank/Nordea har givet skuffende afkast
  • Usikkerhed om insulin priser har presset Novo Nordisk aktien ned til 2 cifret minus
  • Prispres på vindmøller har været en større forhindring end annoncering af mange vindmølleordrer for Vestas
  • Genmab har haft et vanskeligt 1. halvår. Markedsværdien er blevet så stor, at selv mindre skuffelser bliver omsat til kursmæssig nervøsitet
  • Ambu var ny i C25 klassen og har med 88 % i hele 1. halvår været et godt nyt bekendtskab. Imponerende
  • William Demant Holding har næsten givet 50 % i afkast
  • Første halvår bød på et betydeligt comeback til Coloplast
  • Royal Unibrew strøg ind i C25 i skummende stil og aktien nærmer sig kurs 500
  • GN Store Nord leverede et flot kvartalsregnskab og senere en opjustering og investorerne har klappet afkasttakfast

 

6 responses to “Halvårsstatus: Ambu eksploderer, Teva imponerer mens Pandora og A.P. Møller-Mærsk imploderer

  1. Det var en god komprimeret oversigt for de mest interessante aktier i første halvår af 2018. Jeg mangle dog en kommentar om, efter min mening, en interessant aktie nem-
    lig SAS, som måske inden for kort tid kan blive flyvende.

  2. Per Hansen siger at Pandora er ude med usikre udmeldinger, og har tabt 30%. Hvilke udmeldinger? Derimod Ikke et ord om Hedgefondenes meget voldsomme angreb, hvor de dagligt gennem mange uger, staar for 80¨% af omsætningen i Pandora aktier paa Børsen. De har sat selskabets egne og flere analytikeres udmeldinger ud af kraft. Det kan ikke være Per Hansen ubekendt, at flere Hedgefonde spiller samlet ud mod Pandora. Mange banker og altsaa ogsaa Per Hansen lukker øjnene for shorting af den her karat, HVORFOR? Er de selv involveret med udlaan af aktien? Hvornaar tager finanspressen sig af dette sindsyge fænomen? Hedgefondene har 5 doblet deres sats i Danmark over de seneste 5 aar. Med den kraft, kan de køre en aktie over, og ingen griber ind. Finanstilsynet udtaler, at de finder shorting godt for markedet, fordi det giver stor likviditet. Ud i hampen. Alle normale vurderinger af en aktie er i dag sat ud af spil. Markedet er uvidende, om Pandora virkelig er paa vej ud i uføret, og det er netop det shorterne ønsker. Alt er ren hasardspil.

    1. Hej Aage

      For at undgå misforståelser: Det som driver en aktiekurs er udviklingen i indtjeningsforventninger samt risikopræmien. Pandoras aktiekurs er faldet fordi forventninger er faldet og fordi risikofornemmelsen er steget. De til enhver tid aktuelle og gældende indtjeningsforventninger fremgår af nedenstående link. Scroll nederst og se de aktuelle indtjeningsforventninger for Pandora. Hedge fonde kan forstærke en tendens, indrømmet men det bærende element bag aktienedturen har været lavere forventninger til indtjeningen og lavere multiple som følge af stigende risikopræmie. Det skyldes bl.a. nye og lavere langsigtede profitabilitetsudmeldinger fra Pandora med sænkede EBITDA marginforventninger:

      http://www.4-traders.com/PANDORA-6705882/

      Med venlig hilsen
      Per

  3. Hvis nogen ønsker at shorte en aktie, er de vel i deres gode ret ?

    Jeg forstår ikke den modvilje, der ofte kommer frem mod shortning.
    Det er da ligegyldigt, om man handler efter en forventet stigning eller et forventet fald i en aktie ?

    Måske er problemet at ingen registrerer, hvis en stor køber køber massivt op i en aktie ? Så kunne man se, hvordan en med, måske, en særlig viden forberedte sig på at en aktie ville stige markant.

    Men da det ikke registreres nogen steder, er banen fri til KUN at hade shortere. Dem kan man nemlig få øje på.

    Der er ingen forskel på de to transaktioner. Den ene er bare usynlig. Så folk hader den anden.

  4. Fuldstændig enig, Aage Winther. Og Per Hansen’s substansløse oneliners er bare en lille ting i det store kor af kommentatorer og analytikere der referer hinanden, men hvor kun få har gjort sig ulejlighed med at sætte sig ind i tingene.
    @Mikkel Mus, shortselling er et problem fordi der sættes aktier i omløb som reelt ikke eksisterer – i realiteten får man en forøgelse af selskabets aktiekapital. Isoleret set kan det være et spørgsmål om tid, fordi aktierne skal opkøbes igen, men da mængderne er massive og stoploss og småsparer panik holder lavinen kørende, samtidig med at de formidlende pengeinstiltutter også leverer “analyserne”, er det ikke svært at se interessekonflikten og at investorerne behandles meget forskelligt ved de gældende regler.

    1. Hej Ole

      For at undgå misforståelser: Det som driver en aktiekurs er udviklingen i indtjeningsforventninger samt risikopræmien. Pandoras aktiekurs er faldet fordi forventninger er faldet og fordi risikofornemmelsen er steget. De til enhver tid aktuelle og gældende indtjeningsforventninger fremgår af nedenstående link. Scroll nederst og se de aktuelle indtjeningsforventninger for Pandora. Hedge fonde kan forstærke en tendens, indrømmet men det bærende element bag aktienedturen har været lavere forventninger til indtjeningen og lavere multiple som følge af stigende risikopræmie. Det skyldes bl.a. nye og lavere langsigtede profitabilitetsudmeldinger fra Pandora med sænkede EBITDA marginforventninger:

      http://www.4-traders.com/PANDORA-6705882/

      Med venlig hilsen
      Per

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *