Magert børsafkast i nye selskaber en trussel mod børsmomentum

De seneste par år har der været børsnoteret en række selskaber i Danmark. Afkastet har det været så som så med i flertallet af tilfældene, og alene Ørsted kan bryste sig af og overbevise investorerne om, at de har levet op til de forventninger, som investorerne har haft. Efter indførelsen af den nye karakterskala, er der nogen steder gået inflation i 12-taller. Det gælder dog ikke alle steder og således ikke når jeg skal bedømme de seneste 2 års, 10 danske børsnoteringer. Her er, efter den nye ”12 skala” karakterer for 10 nye børsnoteringer de seneste 2 år:

  • Ud af 10 selskaber er Ørsted (Tidligere DONG) ene om at levere overbevisende resultater og afkast: 12
  • Nets kom til slut i afkastmål, men undervejs holdt det meget hårdt og hvis ikke én kapitalfond (Hellman & Friedman) havde taget over fra andre (Bain/Advent), kunne Nets også være havnet i den kategori med en meget skuffende præstation. Børskarakteren kan derfor kun blive som præstationen: 2-4
  • Moderselskabet bag ved Svane- og Tviskøkken, TCM har leveret et let skuffende afkast, og frister aktuelt en tilværelse 3 % under afregningskursen på 98: 2-4
  • Scandinavian Tobacco blev børsnoteret under uroen i starten af 2016. Mens aktiekurserne generelt skælvede, fastholdt STG sin udbudspris. Efterfølgende er aktiekursen faldet til noget under den oprindelige udbudspris på 100, men med til historien hører trods alt også, at der har været udbetalt et vist udbytte: 2-4:
  • Orphazyme er faldet med 25 % siden børsintroduktionen. Noget godt er værd at vente på, men indtil videre er kursudviklingen ikke specielt god: 0-2
  • En række mindre selskaber (Conferize, NP Investor, Happy Helper, Agillic og GreenMobility) ligger alle under deres introduktionspris. For så vidt angår Happy Helper og Agillic er der tale om relativ nye selskaber, som endnu har tilbage at vise deres værd. Conferize var på et meget tidligt børsstadium. NP Investor var reelt ikke attraktiv og GreenMobility har bl.a. den udfordring, at free float er lille, og investorerne sidder nok og efterlyser hvordan investeringscasen udvikler sig: 0-4

IPO prisskilt sat efter ejendomsmæglermetoden

Fælles for dem alle er at man må spørge sig om ikke emissionsprisen i en række tilfælde har været sat a la ejendomsmæglermetoden, hvor en mægler af sælger bliver bedt om at sælge et hus/lejlighed ud fra en pris, som sælgeren dikterer og ikke ud fra hvad en reel markedspris er. Introduktionspriserne har generelt været for høje ikke mindst drevet af den gode stemning og pres fra selskaberne og pre-IPO investorer.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *