Maersk: Sejler det eller det sejler?

5 kilder som var tæt på processen har ytret, at Maersk i 2016 var langt i sine overvejelser om at købe DONG. På en dag, hvor Maersk båden tager vand ind og investorerne selv fra koøjet kan se skuffelsen malet i ansigterne, kan man ikke lade være med at tænke, at Maersk er blevet handlingslammet.

Børsdrømme der brast i 2008

Staten og energiselskaberne som daværende ejere havde allerede i 2008 forsøgt at få DONG børsnoteret. Det lykkedes som bekendt ikke. Kombinationen af en finansiel krise og at prisen på ”til salg” skiltet var meget højt, var var obstruerende forhindringer for en børsnotering. Det var dengang, for 10 år siden, at de grønne tanker kun var i sin vorden og guldfuglene på vej op på taget

Investeringsmæssig helgardering

8 år senere var der fyldt masser af indfriede grønne ambitioner på DONG, var der angiveligt planer om at Maersk skulle købe det nye DONG. Hvad der var de helt præcise og centrale overvejelser har ikke været dokumenteret, men udsigten til en energimæssig helgardering og at styrke såvel sin oliedivision og samtidig at stå med mere end 1 ben i den grønne fremtid, kan have været det som har fostret tanken. Nærmest en form for 2/3 kinderæg, hvor man blot håbede på at kunne undgå den sidste 1/3 = overraskelsen.

Værdiskabende opkøb

Det blev som bekendt ikke til noget og måske har det været fortiden, som har spillet ind. Fra og med overtagelsen af Sealand tæt på 15 år tidligere, havde Maersk ikke igennem overtagelser og tilkøb dokumenteret, at de var en bedre ejer end dem som de købte forskellige selskaber fra. Opkøb handler ikke blot om at købe noget og føre det videre i samme gænge. Hvis man ikke kan få mere ud af det end sælgeren kan, kræver det at man i en handel kan være klogere end sælgeren for at skabe værdi. Ellers er det nytteløst.

Akkvisitive gummiben

Maersk kan i forhandlingens slutfase have fået gummiben, og det er, når man kender forhistorien, meget forståeligt. DONG var igen kommet på firm footing. Selskabet var blevet rekapitaliseret med hjælpe fra pensionskassepenge og Goldman Sachs i 2013/2014. I 2016 så tingene helt anderledes og bedre ud, men prisen afspejlede det også.

Sealand var desværre et vendepunkt

Skulle Maersk gentage forløbet fra overtagelsen af Sealand, hvor direktøren for Sealand, da han skulle overbevise sine ejere om at sælge til Maersk, sagde: ”We have done a successful restructuring and the price fully reflects it”! Med andre ord købte et Maersk et selskab i en industri præget af cyklikalitet på et prisfastsættelsesmæssigt højdedrag.

Goldman Sachs i DONG exit med guldsko

Tilbage i 2016 var Goldman Sachs så småt på vej ud af DONG. Kan man forestille sig at Maersk ikke kun skulle tage den økonomiske, men også omtalemæssige risiko og købe et DONG, som havde genfundet den økonomiske storform og hvor prisen afspejlede det, vel vidende, at det var længe siden at Maersk havde foretaget et værdiskabende opkøb? Kunne Maersk metaforisk holde til at fylde gulddukater i Goldman Sachs forgyldte kufferter på vej ud af Danmark og måske lave endnu et ikke-værdiskabende opkøb?

Det blev et nej fra Esplanaden. I dag hvor aktien bløder; hvor det er svært at få meget positive tal på bundlinjen, og hvor der i værktøjskassen igen skal tages omkostningsbesparelser frem som et af kortsigtede initiativer; hvor pengene ikke på kort sigt passer i en branche præget af fuldkommen konkurrence uden mulighed for selv med en 20 % global markedsandel at påvirke sin egen prisskæbne, kunne et opkøb af DONG/Ørsted i bagklogskabens ulideligt klare lys, have lunet.

For mange fejlkalkulationer kan handlingslamme en virksomhed.

 

Anm: Jeg ejer ikke aktier i A.P. Møller Mærsk

 

3 responses to “Maersk: Sejler det eller det sejler?

  1. Med alle de såkaldte experter der ved hvordan Mærsk skal drives el. ikke drives.
    Er det meget overraskende at de ikke alle sidder i bestyrelsen.
    Som block skriver sidder de med en markeds andel på ca 20%, så de gør jo nok et og andet rigtigt.
    De lever ikke af statsstøtte som Franske og andre rederier.
    Som Smedegård sagde for 4 år siden i et interviev med HongKong Buissnes.
    Når vi er 5% i +. er de andre i 0. når vi er i 0. er de andre i -. når vi er 5% i -, lukker de andre, når de ikke bliver reddet af regeringer, som den Franske.
    Eller som Keld Kirk fra Lego sagde for nogle år tilbage, Hvis alle disse analytikere er så satans kloge på at drive en virksomhed, er det lidt underligt at de ikke selv driver en og tjene nogle milliarder, istedet for at være ansat til en mill eller 2 i en bank.

  2. Danske rederier er massivt statsstøttet (DIS ordningen) og Mærsk er ikraft af sin volume den største modtager.

    Der betales ikke selskabsskat men en fast og billig tonnageskat, de ansattes nettoløn skal ikke beskattes og er derfor det halve af de virkelige omkostninger og rederiet forhyrer i kraft af DIS reglerne udenlandske søfarende på deres hjemlands billige vilkår. Der er kun få danske søfarende tilbage i det skatteyderbetalte rederi. Der er således tale om reel aktionærstøtte hvilket folketinget bør overveje værdien af.

    1. Det er muligt at danske rederier modtager en ikke direkte kontant støtte via lav tonage skat. Men CMC_CMA fik milliarder af kontanter fra den Franske regering da de ellers var lukket, og meg bekendt betaler man ikke skat af underskud eller statsstøtte, men Mærsk betaler skat af overskud, og ar gjort det i rigtig mange år.
      Ps.
      jeg arbejder ikke i rederi industrien og har ingen tilhørsforhold til underleverandøre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *