American patients first ligner mere en fuser end en medicinaltrussel

Der er meget retorik men ikke altid ligeså meget politik, når Donald Trump går løs på det bestående. Således var det også fredag, da han skulle foregive at tage det endelig opgør med høje medicinalpriser. Hvis det som vi har hørt indtil videre er hele sandheden om ”the American patient first” har medicinalselskaber som eksempelvis Novo Nordisk og Lundbeck mindre at frygte:

  • Donald Trump kom ikke med nogle meget konkrete programerklæringer.
  • Donald Trump forslag har ikke en begyndelsesdato og det indikerer, at der mere er tale om sonderinger end om meget konkrete planer
  • Det gennemgående var mere åbenhed om priser og rabatter. Det kunne mest af alt ligne et angreb på mellemmanden og sygeforsikringerne, end det er et opgør med medicinalselskaberne.

Risikoen lurer

Ingen kan for alvor vide sig sikre på hvad Donald Trump kan finde på af fiks-fakserier. Lige netop i relation til medicinpriserne er behovet for lavere priser ligeså, stor som der mangler konkrete initiativer, der kan presse priserne ned. Mere og mere tyder på at det er mellemleddet, som skaber problemerne snarere end det er medicinalselskaber, som skal forberede sig på langt lavere priser. At dømme efter sidste uges retorik, er det ikke fra den kant, at selskaberne og investorerne skal frygte mærkbare ændringer.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *