TDC, WDH og Genmab topper, mens NKT tabte tråden i skuffende dansk aktiekvartal

Første kvartal 2018 har leveret skuffende aktieafkast til de danske investorer. Her er høj- og lavpunkter for de 4 danske selskaber, som har leveret henholdsvis gode og dårlige aktieafkast:

TDC bud og comeback til William Demant Holding og Genmab

  1. Mens TDC måske er på vej væk fra børsnoteringen, har aktien leveret det bedste kvartalsafkast i mange år. Aktien er steget med 31,45 % og prisen afspejler med 50,12 tæt på den pris, som konsortiet med australske Macquarie og de danske pensionskasser indenfor de kommende uger forventes at afregne aktierne til. Forudsætningen er at mindst 2/3 af investorerne ønsker at sælge deres aktier. I morgen udløber tilbudsfristen for at acceptere tilbuddet på 50,25.
  2. Lige i hælene på TDC kommer William Demant, som er steget med 29 %. Både 2017 regnskabet men også udsigterne for 2018 er blevet godkendt af investorerne.
  3. Genmab har haft et fremragende 1. kvartal og aktien har taget revanche og gjort et godt comeback efter et skuffende sidste kvartal i 2017, hvor aktien en overgang faldt med mere end 30 %. I første kvartal er Genmab steget med 26 %.
  4. Ørsted har fortsat den gode udvikling siden selskabet blev børsnoteret. Inklusive årets udbytte, er aktien steget med mere end 70 %, siden selskabet blev børsnoteret for 2 år siden.                                                                                                                     

Kvartalets aktietabere: Har NKT tabt tråden?

  1. NKT har været de større aktier danske bundprop med et kursfald på mere end 30 %. 2017 regnskabet var fornuftigt, men guidance for 2018 som et ”mellemår” har været for svag. Investorerne har svært ved at tro på, at NKT over de kommende år kan komme til at fordoble deres ”afkast af den investerede kapital” fra aktuelt ca. 6 % til 13 %.
  2. Bavarian Nordics indlemmelse i OMX C25 har ikke afkastmæssigt været nogen succes indtil videre. Aktien er faldet med 16 % og ligger nu væsentlig lavere end da forskningsdata viste, at Prostvac ikke kommer på markedet som monobehandling og skar aktien midt over i 2 omtrent lige små dele for 6 måneder siden.
  3. A.P. Møller Mærsk er faldet 14 % og har endnu engang skuffet investorerne. Usikkerhed om fragtrater og risiko for at 2018 igen kan komme til at skuffe investorerne har været negative drivkræfter. Samtidig er Maersk blevet ramt af frygt for en global handelskrig.
  4. Novo Nordisk sluttede 2017 fantastisk stærkt af. En skuffende guidance for 2018 og et lidt svagt helårsregnskab har betydet, at aktien er faldet med ca. 10 % hidtil i 2018.

Global handelskrig kan ramme danske aktier

Donald Trump rasler med toldsablen og Kina svarer igen. Indtil videre er Europa og Danmark gået ram forbi, men hvis udviklingen fortsætter kan en eskalering af handelskrigen ikke undgå at få en indflydelse på de danske aktier. Dels direkte hvis handelskrigen breder sig, men ikke mindst indirekte, hvis investorerne frygter det vil ske. Udenlandske investorer ejer mere end halvdelen af de danske aktier, og et tilbagesalg vil kunne få en større kursbevægende effekt.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *