4 danske regnskabsvindere

 

Den danske regnskabssæson blev uofficielt afsluttet i sidste uge. Her er 9 temaer og individuelle historier, som investorerne tager med sig i deres videre 2018 danske aktiefærd:

  1. De danske regnskaber bød både på positive og negative regnskabsoverraskelser. Bedst gik det for William Demant. WDH leverede bedre end forventet på såvel top- som bundlinjen og investorerne kvitterede med at sende aktien markent op. Det seneste år er aktien steget med mere end 50 % og alene i 2018 nærmer stigningen sig 30 %. I hovedsagen er 2018 stigningen kommet i den seneste uge.
  2. Genmab var en anden af regnskabernes store vindere. Normalt er regnskaber fra biotekselskaber ikke større events, men Genmab er heller ikke længere i traditionel forstand et biotekselskab, men snarere en kombination af biotek og medicinal. Det var ikke mindst guidance for salget af Darzalex og dermed de royaltyindtægter, som Genmab forventer at modtage i 2018, som drev aktien op med mere end 20 % de sidste 2 dage af uge 8.
  3. Danske Bank leverede endnu en fremragende regnskabspræstation, som ikke kun placerede banken i toppen i Danmark men også i Skandinavien blandt de store banker, hvad angår evnen til at egenkapital forrente. Nordea placerede sig i den modsatte ende af skalalen. En egenkapitalforrentning for 4. kvartal på blot 7,7 % var skuffende.
  4. FLSmidth leverede et godt regnskab og vaskede 3. kvartalspletten væk. Samtidig mener FLS nu at efterspørgslen har bundet ud, og det gav aktien vinger.
  5. Jyske Bank faldt efter regnskabet, men det skyldtes ikke et dårligere end ventet resultat. Der var positive træk for så vidt angår nettorente- og gebyrindtægter og kursfaldet skyldes udelukkende en fortsat defensiv kapital- og udlodningspolitik.
  6. En række selskaber skuffede Det drejer sig bl.a. om Coloplast, Novozymes og Novo Nordisk. Chr. Hansen er faldet mere end 10 % siden deres regnskabstal. Prisfastsættelsen levner ikke plads til andet end super resultater.
  7. Maersk faldt ikke kun markant efter sin kapitalmarkedsdag men skuffede også med hensyn til regnskabet. 2018 bliver næppe et jubelår.
  8. Vestas leverede ligeledes et let skuffende regnskab og guidance for 2018. Når aktien alligevel er kommet kursmæssigt styrket ud i januar/februar skyldes det ikke mindst, at efter det skuffende 3. kvartalsregnskab var forventningerne til 2018 blevet nedjusteret med 22 %. De dårlige nyheder var altså løbet forud.
  9. Selv om investorerne selv har kunne aflæse og beregne den negative effekt, som den faldende USD vil få for indtjeningen i 2018, kom svækkelsen alligevel lidt bag på investorerne.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *