Hennes& Mauritz: Nu spiser de af egenkapitalen!

I forbindelse med sin kapitalmarkedsdag, som afholdes i dag i Stockholm i dag har H&M udsendt en dagsorden over det som vil blive diskuteret. Her er investeringsperspektivet om nogle af de tal, som ikke tidligere har været offentliggjort. Casen er kort fortalt, at profitabiliteten er tæt på at være halveret over de seneste 5 år og aktiekursen er (som følge heraf) faldet mere end 60 % siden toppen. Det er ikke mindst bekymringen for om salgsomstillingen fra butik til online går hurtigt nok, som presser aktien ned.

Her er lidt tal fra H&M præsentationen i dag:

  • Onlinesalget står i dag for 12,5 % af den samlede omsætning
  • 22 % eller ca. dobbelt så meget som sin salgsmæssige andel af indtjeningen står online for. Investorerne har altså god grund til at være nervøse for om overgangen til online går stærkt nok?
  • 7 % af H&M salget udgøres af nye varemærker, koncepter
  • 45 % af de det seneste års samlede investeringer er sket i online
  • Tilbagebetalingstiden med nyåbnede H&M fysiske forretninger er på bare 17 måneder.
  • 2018 er som tidligere kommunikeret startet med for store lagre og et svagt salg. Det betyder ikke kun større rabatter, men også at indtjeningen i 1. halvår 2018 bliver skuffende

Profitabilitet under pres driver aktien nedad

Den væsentligste langsigtede driver for en aktie er udviklingen i indtjeningen; herunder ikke mindst udviklingen i profitabiliteten. For et selskab som H&M vil det sige udviklingen ikke mindst i EBIT marginen. De seneste 5 år er den blevet tæt på halveret og derfor er det ikke spor underligt, at aktien er gået samme vej og faldet med mere end 60 %.

 105 % pay out vidner om faldende indtjening

Indtjeningsforventningerne for de kommende år har været nærmest i frit fald. Konsensus for 2018/2019 årene lyder nu på en indtjening som fortsat er faldende, men forhåbentlig er på vej til at bunde ud på ca. SEK 9,2-9,30 i indtjening per aktie. I forhold til årets udbytte på SEK 9,75 svarer det nu til at ”fodre hunden med sin egen hale” og spise af egenkapitalen. Spørgsmålet er om indtjeningsforventningerne nu er så kommet så langt ned, at vendingen er umiddelbart forestående?

 

Tidligere om H&M: “Aktienedtur er de andres skyld, er det ikke”?

 

Anm: Jeg ejer ikke aktier i Hennes & Mauritz

 

 

 

 

 

3 responses to “Hennes& Mauritz: Nu spiser de af egenkapitalen!

  1. H&Ms problemer er nok især, at e-handel ofte går gennem store portaler, hvor udbuddet er størst og at præferencerne for brandet er begrænset trods stor kendskabsgrad

    1. Hej Claus

      Det er her og i det tilfælde for H&M der, hvor værdien af varemarket/varemærkerne skal stå sin og deres prøve. En ting er off/online. Noget andet er om “H&M” mærket langsigtet har tabt værdi. Det vil ikke kun være skidt men rigtig skidt!

      Hilsen
      Per

  2. Problemet for H&M er at de ikke har fuldt med tiden. Deres “design-til-butik” tid er alt for lang, og hvis vi er ärlige saa er majoriteten af det de sälger noget lort. Tidligere havde de et “touch” af spänding over sig ved deres mode samarbejder med respektive designere. I dag kan man gaa i H&M, (og i en respektabel storby) gaar i Primark og Zara bagefter for at sammenligne. Inditex (Zaras moder selskab) skaber jo en oprigtig mode og har netop denne unique design til butik hastighed paa under 4 uger!! Alt hos Inditex over 1500 km afstand til butikker bliver shippet med luftfragt, igen for at vinde tid, og saadan er det hele vejen igennen. Sammenligningen skal väre mod Inditex, da det er dem som H&M har maalt sig med. Men gaar man som sagt i H&M og derefter i Primark og Zara, saa man konstatere at der er ikke langt fra H&M til Primark i stil, men H&Ms priser er en del höjere end Primark. De bruger begge ultra lavtlönnede medarbejdere modellen, saa her er H&M ej heller nogen helgen. Saa deres kundesegmenter bliver i min optik spist af Primark for Teenagers vedkommende, og det mere mainstream middelklasse segment gaar i Inditex forretninger eller brands som tilbyder en bedre value-for-money oplevelse end H&M. Du kan vaske en H&M vare 5 gange og den er til at smide ud. Branchen kalder det “Fast-Fashion”. Men du kan köbe en tilsvarende Inditex vare, som dog koster 20% mere, og vaske den 50 gange og den holder stadig form og kvalitet.

    Samlet set er det totalt logisk, hvorfor det gaar H&M saa daarligt. Efter min bedste overbevisning har Karl-Johann Persson ikke ville/turde röre ved noget udover online handel siden han overtog roret fra danske Rolf Eriksen, som jo er H&Ms guru og fik gang i butikken globalt.

    Maaske de skulle ansätte en dansker igen hinsidan – men det er Steffan Persson nok for stolt til at acceptere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *