3 ting kan bagstoppe dansk aktienedtur

De seneste dage har været ganske hård ved de danske aktionærer. På overfladen syner en 5 % indeksmæssig kursnedgang fra toppen måske ikke af meget. Det er dog kun en del af den fortælling, som investorerne siden den 9. november om morgenen helst havde været foruden. Her er lidt rundt om kursnedgangen og 3 ting som kan stoppe den:

  • En 5 % kursnedgang svarer nogenlunde til en gennemsnitlig større korrektion i et bull marked. Investorerne har ikke oplevet en 5 % nedgang siden Donald Trump blev valgt netop på den 9. november 2016. Korrektionen sker altså på Donald Trumps ”politiske fødselsdag” i det Hvide Hus.
  • Bag ved indeksnedgangen på lidt mere end 5 % gemmer der sig en 20 % kursderoute i Vestas og mere end 15 % kursfald til FLSchmidt og Maersk.
  • Blandt selskaber udenfor C20 er NNIT og Zealand Pharma styrtdykket med 25 %, selv om de i virkeligheden ikke har ramte særlig langt fra skiven.
  • Selv selskaber som har været i stand til at indfri forventningerne, som det eksempelvis skete for og med Schouw & Co. faldt mere end 7 % på regnskabet.

For flere selskabskommentarer, se venligst: Ringeste regnskabssæson i årevis

Der har således ikke kun været 1 men i hvert fald 4 forhold som på samme tid har ramt investorerne:

  • De selskaber som ikke har kunne indfri forventningerne er i hovedreglen faldet og faldet ganske tungt.
  • Selv blandt selskaber som har leveret det som de selv har sagt de gerne vil måles på har der ikke sjældent været kursfald.
  • De danske aktier er blevet solgt fra af udenlandske investorer, som frygter at opturen ikke har flere vitaminer i sig. Når udenlandske investorer køber og sælger betyder prisen mindre. Derfor kan en større handelsaktivitet fra netop disse investorerne bevæge kurserne ganske betydeligt.
  • En del af den overskydende likviditet som ikke bliver forrentet i et 0-rente samfund, og som kortsigtet har været ”parkeret” i aktiemarkedet, har forladt denne parkeringsplads- og position igen.

3 ting kan stoppe nedturen:

  • De selskaber som har skuffet er blevet straffet eftertrykkeligt og prisfastsættelsen nærmer sig nu et neutralt niveau. Der skal netto flere dårlige nye nyheder til for at sende aktierne yderligere ned
  • Spørgsmålet er hvor meget mere investorerne har at sælge af kortsigtet og hvor meget aktiescenariet i virkeligheden er ændret. Renterne er lave og de forbliver lave i en længere periode. Det er der ikke ændret ved overhovedet.
  • Vi er i den normale højsæson for gode aktieafkast. Man kunne få det indtryk, at aktierne står foran en større nedtur, når man fra sidelinjen betragter de større kursfald. Det er dog næppe tilfældet. Aktieluften er blevet renset og investorerne er blevet mindet om risikoen ved at investere i aktier; at der fra tid til anden kommer en korrektion og at træerne ikke vokser ind i afkasthimlen.

Aktiernes Indian Summer

Vi er i slutningen af Indian Summer for så vidt angår aktiernes optur. Den sommer kan godt vare ved lidt længere endnu og selv om en koldfront har gjort os i tvivl om det nu også er en rigtig en af slagsen, er der ikke noget som for alvor tyder på det modsatte. Måske har stemningen bare været lidt for god og overophedet i de danske aktier?

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *