Dong Energy: Goldman slutsælger og giver lidt til croupieren

Goldman Sachs investeringseventyr i Danmark er nu en saga blot efter at de har solgt deres sidste aktier. På falderebet viste Goldman Sachs sig som casino vinderen fra sin storsindede side og gav et afslag på 3,4 % i forhold til onsdagens slutkurs på 388. De sidste 11,4 mio. aktier i Dong Energy blev solgt til kurs 375 og GS får i næste uge med 2 valørdages forsinkelse overført 4,275 mia.

  • Helt som forventet har det ikke været noget problem at afsætte de Dong Energy aktier som blev sat til salg efter børsens lukketid i går aftes.
  • Man kan hævde, at rabatten på 3,4 % er relativ stor. På den anden side svarer prisen på 375 ”blot” til den pris, som var gældende i mandags den 9/10. Det illustrerer hvor hurtigt og hvor meget aktien er steget de seneste uger.
  • Investorerne kan nu se frem til et ”frit” Dong Energy i den forstand, at der ikke hviler en salgsskygge over aktien, og der ikke løbende er en latent risiko for at Goldman Sachs annoncerer endnu et aktiesalg i morgen.
  • Goldman Sachs kom ind i Dong Energy ved at købe 74,6 mio. aktier til kurs 107,25, hvilket fremgår af dette aktstykke. Den gennemsnitlige salgspris vurderet ud fra fondsbørsmeddelelser har været på kurs 273,57. Tillagt udbytte i 2017 for de aktier som Goldman Sachs ejede i marts 2018 (18,9 mio. aktier) og en udbyttebetaling på 6 kroner, svarer det til en samlet fortjeneste på 12,58 mia.

 Dong spreder god energi hos SEAS NVE

Goldman Sachs er draget videre, men værdierne er intakte. Udover staten og dermed os alle sammen, er der næppe tvivl om at man i SEAS NVE af mange årsager er fuld af energi over den fremragende kursudvikling i Dong Energy. Deres ejerandel på lidt under 10 % af Dong Energy er ved den aktuelle kurs lidt under 16 mia. kroner værd.

 Goldman Sachs giver lidt til croupieren

 GS er færdige i Dong Energy og på falderebet viser GS sig fra den storsindede side og giver, ligesom vinderen på casino, lidt til croupieren (3,4 % rabat). Rejsen i Dong Energy har været eventyrlig og potentialet er blevet forløst hurtigt og har været større end GS selv har haft opfattelsen af. Investorerne skal nu ikke længere frygte nye udsalg her og nu, men de skal nok ikke vide sig alt for sikre. Hos SESA NVE, som ejer lige under 10 % har omtrent 16 mia. i værdi hos DONG og mon ikke den portefølje skal justeres over de kommende kvartaler og år?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *