DONG/Ørsted: Goldman Sachs har solgt for billigt

DONG Energy skifter snart navn til Ørsted, men meddelelsen herom har ikke kunne stoppe den himmelfart, som har præget aktien i 2017, hvor den ene rekord er blevet sat efter den anden. Om aktien er blevet elektrisk eller magnetisk efter navneforandringen er svært at vide, men noget kunne tyde på at Goldman Sachs har solgt for billigt.

40 % kursstigning i 2017

I 2017 er Dong Energy steget med 40 %. Hverken nye udsalgsrunder fra Goldman Sachs, stigende nøgletal eller forlydender om skærpet konkurrence har kunne dæmpe interessen for aktien. Faktisk tværtimod. Alene de seneste 6 uger har investorerne fået tæt på halvdelen af den samlede kursstigning i 2017.

Grønt og profitabelt

Der er mange gode danske grunde til at glæde sig over udviklingen i det kommende Ørsted. Det er ikke kun et bevis på at grønt kan være energidejligt og –venligt, men at grøn profit kan være to ord som går godt i spænd sammen, hvis rammebetingelserne er de rigtige.

23,5 mia. værdistigning siden Goldman salg

Det er blot 6 uger siden Goldman Sachs solgte endnu en portion aktier. GS måtte nok give 3 % prisafslag og gå med til at sælge aktier til kurs 321 i stedet for 330, som var slutkursen, da næste dags aktiesalg blev annonceret den 31/8. For Goldman Sachs og de øvrige aktionærer spiller det dog overvejende kun en akademisk interesse. På de 6 uger som fulgte, er aktie steget med 17,4 % og de 420 mio. aktier er blevet 23,5 mia. mere værd.

Sidste dans med Ørsted

Om 3 uger aflægger Dong/Ørsted sit 3. kvartalsregnskab den 2/11. Det sker nogenlunde samtidig med at den 60 dages lock up periode, som fulgte med det sidste Goldman Sachs salg, udløber. Det mest sandsynlige er at et fornuftigt kvartalsregnskab, bliver fulgt op af det sidste salg fra den amerikanske investeringsbanks side.

Solgte Goldman Sachs for billigt?

Dong Energy investorerne har været helt elektriske og måske har det noget med Ørsted at gøre. Der har været mange bud på at DONG Energy i 2013/2014 blev solgt/rekapituleret for billigt og på et mildest talt meget uheldigt tidspunkt. Måske skal vi til at vende os til at tanken om at det ikke kun var staten som solgte lidt for billigt, men at det samme gælder for Goldman Sachs?

 

 

 

 

One response to “DONG/Ørsted: Goldman Sachs har solgt for billigt

  1. Det er “nok” ikke for billig? De har vel også tjent nok – i Danmark!
    Hvorfor ikke have ladt Danske Pengetanke og/eller private opsparinger, have taget over? Jeg læste, at der var et godt stykke over 4 Milliarder i opsparing hos private!
    Desuden Pensionsfonde mf.
    Det ville have givet nogle milliarder i Danskernes “Baglomme”:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *