SAS: Kristian Jensen boarder, mens Sverige og Norge unboarder

SAS aktien lægger an til nødlanding og falder fredag med 6 % efter meddelelsen om, at de vil udstede op til 66 mio. nye aktier svarende til 20 % flere og nye aktier. Det er forståeligt, at aktien falder, når et selskab beder om flere penge og aktien samtidig har udviklet sig så positivt som tilfældet har været de seneste kvartaler. Aktiekapitaludvidelsen er dog isoleret set ikke negativ set i et længere perspektiv:

  • SAS var nødsaget til at udstede præferenceaktier med tilhørende rentebetalinger på et tidspunkt, hvor økonomien var mere finansiel anstrengt end den er i dag. Disse aktier bærer betydelige renteudgifter, og det er givetvis bl.a. dem som SAS vil indfri.
  • SAS er aktuelt i en bedre situation end de var for nogle år siden. Var at trimme sin passivside, kan SAS forsøge både at nedbringe gælden og måske på et senere tidspunkt blive i stand til at opnå bedre fremmedkapitalsvilkår. Her kommer aktiekapitaludvidelsen ind i billedet.
  • SAS vil givetvis gerne have en anden og mindre snærende løbetidsprofil på deres passiv side, så de ikke, på samme måde som ved udstedelse af præferenceaktierne blev tvunget til at acceptere vilkår, som er meget omkostningskrævende.

Kristian Jensen boarder, mens Norge og Sverige unboarder

 Den danske stat har valgt at fastholde sin ejerandel, mens Norge og Sverige ikke ønsker at deltage i kapitaludvidelsen på statsniveau. Det er en naturlig konsekvens af, at de i 2016 nedbragte deres ejerandel. På den måde vil den danske og svenske statslige ejerandele blive nogenlunde lige store:

  • Den danske andel fastholdes på 14,2 %.
  • Derimod falder den norske fra 11,4 til 9,5 % og den svenske falder ned til 14,25 % og vil kun på den anden decimal være større end den danske.

Danmarks interesse er Københavns Lufthavn

Den danske ejerandel i SAS handler først og fremmest om at sikre, at SAS fastholder Københavns Lufthavn som sin hub. Det drejer sig ikke kun om statens ejerandel i lufthavnen, men især om de mange tusinde arbejdspladser i hovedstadsregionen. I den henseende er ca. 200 mio. DKK, som kapitaludvidelsen kan tænkes at koste den danske stat i likviditet kun et aktiegreb i lommen og at betragte som peanuts.

 

2 responses to “SAS: Kristian Jensen boarder, mens Sverige og Norge unboarder

  1. For engang skyld tænker Kristian Jensen klart.
    Det er fornuftigt at støtte SAS, tænk på vore arbejdspladser i Danmark! Bent J ’s kommentar knæfald for 3F må bunde i direkte uviden tilgang til tingenes tilstand i DK.
    Husk både Svenskerne og Nordmændene står klar til at erobre alle disse arbejdspladser.
    Så bare klø Kristian Jensen. Lige som du gør når du støtter Lars Krarup og ALT inden for 7400. Herning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *