Lauritz.com: Spiller investorerne russisk aktieroulette?

Lauritz.com har fristet en trist tilværelse siden børsnoteringen i Stockholm skete under stor bevågenhed og med bævende børsben sidste sommer. Resultaterne har været til den svage side, konkurrencen trænger sig på og det kniber med for alvor at få forløst det potentiale til mere, som varemærket burde have i sig.

I sidste uge nåede børskursen et foreløbigt lavpunkt med en børskurs på blot 4,75; milevidt væk fra sidste sommers afregningskurs på 15 svenske kroner. Der var ikke meget som tydede på hverken bedre tider eller kortsigtet comeback, men så kom der hjælp fra en artikel i den svenske avis Dagens Industri. Her er lidt til baggrund:

  • Artiklen i Dagens Industri omtaler selskaber som har potentiale til at blive tidoblet. Lauritz.com er en af de aktier, som bliver nævnt
  • Fællesnævner for de selskaber som bliver nævnt er at det er mindre og i det mindste nogen af dem har været stærkt økonomisk udfordret.
  • Der er ikke tale om analyser, men mest af alt om udsagn og lidt bramfri ønsketænkning
  • Der er ikke noget som de seneste uger og måneder økonomisk har peget på, at en vending i Lauritz.com er umiddelbart forestående.
  • com aktien har levet en meget stille tilværelse og nogle børsdage har omsætningen været næsten ikke eksisterende. I skarp kontrast hertil står fredagens omsætning på mere end 1,4 mio. stk. Det svarer til ca. 43 % af de aktier som kan handles (de aktier som ikke ejes af Bengt og Mette Sundstrøm samt de institutionelle investorer). (free float er ca. 8 %). Kursstigningen er altså sket under enorm spekulativ omsætning.
  • Spørgsmålet er om investorerne er klar over hvad det er for en investeringscase de har købt sig ind i og ikke mindst, at der kan blive trangt ved udgangen, hvis mange private investorer ønsker at komme ud igen på samme tid. Likviditetsrisiko!
  • I en tid hvor compliance regler spiller en stadig større rolle, og hvor det kun må være et spørgsmål om tid, før markedsmisbrugsregler bliver ”aktiveret”, kan man spørge sig selv om der er blevet mediemæssigt frit slag for vidtløftige udtalelser?

Er Lauritz.com russisk aktieroulette?

Investorerne er med rette meget skuffede over kursudviklingen i Lauritz.com siden børsnoteringen. Lauritz.coms varemærke burde have potentiale til mere end de har opnået. Indtil videre er det svært at se hvornår og hvordan de i givet fald skal indtræffe. Investorerne har købt aktier på forventet spekulativ efterbevilling og håber at Lauritz.com har set bunden, og at det nu går fremad. Det er dog i høj grad et godt spørgsmål om det sker, og kursstigningen på noget nær en fordobling på blot 4 børsdage har potentiale til at bære prædikatet russisk aktieroulette.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *