O.W. Bunker: Er Danmark en aktiemæssig bananstat?

Torsdag den 13/7 fik de skibbrudne investorer i O. W. Bunker nyheden om at det i første omgang bliver en direktør i et datterselskab i Singapore, som skal tiltales for det skæbnesvangre økonomi- og investeringsforlis. Juraen skal afgøre om bevisbyrden kan løftes. Uanset hvad der kommer til at ske, skal der placeres et ansvar og betales erstatning. I modsat fald sender det et meget uheldigt signal for børsdanmark.

Der er langt til Singapore

O.W. Bunker havde sit hjemsted i Nørresundby, men ifølge anklageskriftet, som blev offentliggjort den 13/7, skal syndebukken for den økonomiske kæntring findes i datterselskabet i Singapore, Dynamic Oil. Dette selskab havde, ifølge ledelsen, givet kreditter, som hovedkontoret enten ikke kendte noget til eller ikke havde et tilstrækkelig indgående kendskab til.

Børsprospekt taler om gigantvækst i Singapore

Af børsprospektet som kan ses ved at trykke på dette link (note 3, F-14) fremgår det, at omsætningen i Singapore voksede eksplosivt (fordoblet) fra 2012-2013 og blev i absolut størrelse med en omsætning på 4,8 mia. USD kun overgået af ”Nordeuropa” hos O.W. Bunker. Det virker mærkeligt, underligt, besynderligt, hvis ledelse, ejere, bestyrelse etc. ikke har spurgt ind til løbende, hvad den store vækst var baseret på og om den var tilstrækkelig profitabel, risikofyldt, m.v. Er det ikke normal praksis og ville det ikke være naturligt og endda forventeligt?

O.W. Bunker blev 34 år og 11 måneder

Det forbliver et mysterium, hvordan et selskab efter at have eksisteret i 34 år, kunne gå konkurs i november 2014, blot 8 måneder efter sin børsnotering. Vel at mærke ikke et lille selskab. Hverken i omsætnings- eller markedsværdi henseende. Under finanskrisen i 2008 havde O.W. Bunker været i økonomisk havsnød i rum sø, men dog undgået at støde på et klippeskær. Dengang også med svenske Altor som ejer. Hverken ejere eller ledelse kan således hævde, at de var ubekendte med at håndtere svære situationer.

Negligerbar kredit og olieprisrisiko

Det fremgår af prospektet og blev fortalt og genfortalt på investormøder på spørgsmål fra investorerne: Der er ingen væsentlig kreditrisiko og der er klare og snærende rammer og begrænsninger for, hvor store olieprisrisici man må tage. Investorerne blev naturligt beroliget over disse forsikringer, som dog viste sig hverken at svare til virkeligheden eller være det papir værd, som de var skrevet på.

Var de professionelle amatører?

Det eneste vi med sikkerhed ved i dag, er at O.W. Bunker sank på rekordtid. Investorerne kniber sig i armen og spørger hvordan det kunne ske? Har ledelsen været inkompetent, eller handlet svigagtigt? Kan det virkelig passe, at ejerne Altor ikke kendte til situationen? Hvad med investeringsbankerne, som solgte aktien og udarbejdede prospektet og hvad med revisorerne, som jo skal sikre, at et regnskab giver et retvisende billede af den økonomiske situation?

Titanic og O.W. Bunker kunne ikke synke

Hvis det havde forholdt sig som det står skrevet i prospektet, at O.W. Bunker er bunkerindustriens forlængede distributionsarm uden væsentlig kredit- og olieprisrisiko, ville selskabet ikke være forlist. På samme måde som Titanic var synkefri, var O.W. Bunker det også!

 

 

 

3 responses to “O.W. Bunker: Er Danmark en aktiemæssig bananstat?

  1. Har handlet med aktier i over 20 år – og al erfaring viser at banker har store særinteresser de plejer i det skjulte – ofte på kanten til det kriminelle med skjult samarbejde med betalte/bestukne aktieanalytikere Jeg vil – aldrig – aldrig – stole på bankers investeringsforeninger eller råd. – De har gennem mange år ændret sig fra gamle hæderkronede virksomheder til ofte nærmest slyngelagtige foretagender. Finanskrisen 2008 viste med al tydelighed hvor langt ud finansindustrien er klar til at gå med fiflerier via derivatformer, der er som skuffeselskaber i skuffeselskaber dækker over hinanden – og kombineret med shorting, naked shorting og robothandel kan banker i dag ruinere enhver aktionær på rekordtid. – I 2008 var det lige ved at lykkes Danske Bank i tiden under Per Strarup at bedrage min gamle senile far, der var trofast kunde gennem over 60 år, det ved at han ved lejlighed under besøg i banken som stærkt senil uden at være klar over det underskrev en aftale om at udskifte sine meget sikre investeringer med ekstremt usikre ejet af banken selv – det i forbindelse med at han ønskede at give vi børn arveforskud og forvirret skrev under på en fornyet investerings aftale som ovenfor nævnt, der intet havde at gøre med arveforskud, – men kun på et hængende hår, da vi børn ved et rent tilfælde opdagede bankens skandaløse adfærd – undgik at miste hele sin formue ved de nye ekstremt usikre papirer som banken fik far til at investere i uden han anede det. Det var et eksempel på den moral der råder i mange banker i dag. – Dele af finansindustrien herunder adskillige banker er så moralsk anløbne at de minder om rene bananrepublik-foretagender. Bankers børsmateriale i forbindelse med børsintroduktion af ny virksomhed vil kun i bedste fald kunne anvendes, for bankerne er finansielt ofte smurt ind i disse introduktioner til over begge ører og OW-Bunker er et glimrende eksempel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *