”No, you May not have our votes”

 

Hvad der i efter udskrivelsen af valget lignede en ”walk over” for Theresa May endte hun selv med at gøre mere spændende end de konservative synes var godt (og nødvendigt). Det var ikke først og fremmest det tiltrækkende ved Corbyn, men det mindre attraktive ved May, der gjorde at Labour gik frem og de konservative mistede deres absolutte flertal. Investorerne ser dog ud til at tage det roligt.

Bliver May en parentes?

Jo længere tid der gik i valgkampen og jo tættere vi nåede på afstemningsdagen, jo mere usikre blev briterne på, om May nu også skal være mere end en parlamentarisk parentes, som mest er kendt for at efterfølge den abdicerede Brexitleder David Cameron. Her på 2 ugers dagen før Brexitafstemningen fylder 1 år, ved vi at May ikke fik det mandat, som hun gik efter.

Labour vinder valg nålen

Jo flere argumenter der kom på bordet, jo mere blev briterne i tvivl om Theresa May nu også var den bedste til at lede UK, vil nogen hævde. På den anden side er det også sådan, at de konservative målt på antal stemmer i absolut henseende fik et godt valg med en stigende vælgertilslutning på tæt på 1 mio. I den henseende er det dog Labour som skal have ”valg-nålen”. Deres vælgertilslutning steg med tæt på 3 mio. Labour er i den henseende at regne for sejrherren.

May og kaos!

May spillede i valgkampen på at Corbyn mere var kendt for at holde fast i fortiden end en som kunne forene, udvikle og fremtidssikre det britiske samfund. May eller kaos kunne man lettere omformuleret kalde hendes ”head-to-head” billede af Corbyn. At dømme efter valget og den stigende tilslutning, som Corbyn fik hevet i land i de sidste uger af valgkampen, er det måske rettere May og kaos som vælgerne kan tænkes at have haft med i baghovedet og ind i stemmeboksen.

Rolige investorer

Investorerne tager fredag morgen valgresultatet til efterretning. Størst er bevægelsen og usikkerheden i det britiske pund, som tager yderligere lidt over 1 % nedtur oveni det fald, som har karakteriseret de seneste uger. Det er der en række grunde til:

  • I skrivende stund ved ingen om Theresa May fortsætter eller tager konsekvensen af valgnederlaget. Hun fik nok flere stemmer, men mistede flertallet og fik ikke en 5 års opbakning.
  • Investorerne havde ikke på forhånd lagt sig fast på et forventeligt udfald. På den måde skuffer valgresultatet alt andet lige, mindre og aktierne reagerer roligt.
  • Med eller uden May, står Brexit ved magt. Hvis May træder af, kan det bane vejen for Corbyn (hvis ikke en anden konservativ), og det kan alt andet lige blive opfattet som et mere ”blødt Brexit”.

Juni ”the end of May”?

May gamblede ved at udskrive valg I utide og tabte. Hun blev ikke selv oprindelig ”valgt” som PM, men internt forfremmet fra et allerede bestående hold. Juni kan på den måde vise sig at blive ”the end of May”, som Labours valgslogan hed.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *