Børstørke: Tænk alternativt, når 85 % af køberne mangler

Danske iværksættere som har brug for risikovillig kapital, har svært ved at få de institutionelle investorer i aktietale. Når der mangler 85 % af den efterspørgsel og kapital, som er ”til rådighed”, når større selskaber skal børsnoteres, er det ikke underligt, at det kniber med interessen. Der er behov for nytænkning af mange årsager.

85/15 ”reglen”

Det er ingen regel, men snarere en sædvane og kutyme. Når større selskaber bliver børsnoterede, er kutymen, at 85-90 % af de solgte aktier afsættes til institutionelle investorer, mens private får en tildeling på 10-15 %. At det hidtil har forholdt sig sådan og fortsat gør det for de større selskaber, er der flere gode grunde til.

Tålmodig og langsigtet investor

Institutionelle investorer har normalt den længste investeringshorisont og tilhører derfor den stabile investorbase. Den stabile investorbase er ikke kun relevant, når vi taler om daglige udsving, men også når og hvis der på et senere tidspunkt skulle blive tale om og brug for at få tilført mere kapital. I det tilfælde er det ekstra godt med langvarige relationer, som kender en virksomhed.

Casen ”Lauritz.com”

Lauritz.com er sammen med DONG og i øvrigt også succesrige nordjyske Gomspace ved at kunne fejre 1 år dag som børsnoteret selskab. I Lauritz’ tilfælde, eller måske snarere set ud fra investorernes synspunkt, er der ikke så meget at fejre. Aktien handles desværre ikke særlig meget og oveni kommer et kursfald på mere end 50 %.

Hvad er værdien af selskabet?

Det relevante her er dog ikke disse faktorer. Lauritz blev børsnoteret men først efter nogle ”mellemtider”. Først var der for få institutionelle investorer og for mange private. Nok mere noget som lignede 80/20 (privat/institutionel). Senere blev det forrykket og forskubbet til den anden side og i dag er fordelingen nogenlunde 92/8 (institutionel/privat).

Ridder lykke eller lykkeriddere

Når der er en for stor overvægt af private, er der en risiko for at kortsigtede udsving får en meget stor betydning. Det er ikke ønskværdigt. Mange investorer køber ind i nynoterede selskaber, fordi der ofte er en efterspørgsel, som er større end udbuddet. Denne merefterspørgsel kan presse aktiekursen op, kortsigtet, men gør ikke i al væsentlighed noget på lidt længere sigt.

Tidsflirt med nynotering

På afstand kan det se ud se om købsinteressen er overvældende stor. Tallene snyder dog og mange lykkeriddere dypper kun fingrene på kort sigt og har besluttet sig for at en investering kun er en ”tidsflirt” de første dage.

Svensk inspiration

Det er ikke i alle sammenhænge, at der er brug for at have 85 % institutionel kapital med. Sådan forholder det sig ikke i Sverige, og det er ingen aktuel hæmsko for at få tilført aktiekapital. Svenskerne har noget andet. De har en lang tradition for en solid aktiekultur. De har et meget velfungerede aktiemarked, som når ud i den selskabsmæssige storetå (inkluderende mindre selskaber). De har hele Sverige med som investorer. De har en skattemæssig symmetri, som er interessant. De har en velsmurt børsnoteringsmaskine, hvor selskaberne kan få tilført kapital uden at det koster et halvt fransk Eiffeltårn.

Vi har en del at lære i Danmark. Fremtiden begynder nu.

 

Tidligere i samme “serie”:

Iværksætter: Kan du sælge dig til investorerne

Sådan løser vi Danmarks børstørke

Iværksætteri: Danmark vil så gerne have I bliver så meget længere

Børstørke: Er du ligeglad, er du ligegyldig

 

 

 

2 responses to “Børstørke: Tænk alternativt, når 85 % af køberne mangler

  1. Pingback: PERspektiv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *