Nordea: Skal flyttemand Olsen hjælpe Olsson?

Sidst på fredagen mente den svenske avis Svenska Dagbladet at vide, at Nordea reelt har taget beslutningen om at flytte hovedsædet ud af Sverige. Talsmænd fra Nordea har dog benægtet, at der er truffet nogen endelig beslutning, og henviser til et kommende bestyrelsesmøde den 30. maj. Det ligner mest forhandlingstaktik, men en flytning kan ikke udelukkes.

Nordea og politikere i svensk udmattelseskamp

Vi ser det ikke, officielt, men der er næppe nogen tvivl om at Nordea og den svenske stat aktuelt ”forhandler” om prisen for at Nordea skal forblive i Sverige. Politikerne forsøger både internt men især eksternt at få opinionen med sig ved at skrue tiden tilbage til 1990erne, hvor den økonomiske trængte Nordbanken, som senere blev fusioneret ind i Nordea, blev nationaliseret. På den måde mener Sverige at et øget bidrag på angiveligt 5 mia. årligt fra Nordea til en resolutionsfund, både er ansvarligt og også solidarisk. Nordea er på sin side af en anden holdning, og vil sikre sig at de får lige konkurrencevilkår med andre af de banker, som de konkurrerer med.

Det handler om økonomi

Her er nogle af økonomistørrelserne, som der kæmpes om:

  • Nordea mener, at den ekstra skat vil koste aktionærerne 5 mia. SEK årligt.
  • Nordea har tidligere udtalt, at det vil koste under 0,5 mia. SEK at flytte hovedsædet. I det regnestykke indgår kun, at nogle få hundrede medarbejdere skal flytte. Det virker som en underdrivelse, og må bl.a. også ses som forhandlingstaktik overfor svenske politikere.
  • 5 mia. SEK svarer til ca. 11 % af sidste års ordinære resultat før skat på 4,625 mia. EUR eller ca. 45,2 mia. SEK.
  • Investorerne vil alt andet lige reagere positivt, hvis Nordea undgår stigende skattebetalinger, uanset om det ender med en flytning og i givet fald om det nye og kommende hjemland bliver Finland eller Danmark.
  • Nordea betalte i 2016 8,4 mia. SEK i selskabsskat. Det er det tal som Sverige er kede af at gå glip af, og som får Danmark og Finland til at konkurrere om Nordeas gunst. Nordea har selv meldt ud, at de betaler en aktivitetsbaseret skat, som betyder at selskabsskatten i Sverige ikke ændrer sig markant, før deres aktiviteter ændrer sig.
  • I tillæg til selskabsskatten er der også betydelige sideeffekter ved at have et hovedsæde, som kræver specialister med høj aflønning og deraf følgende skattebetalinger; herunder bl.a. lønsumsafgift. Jo flere specialister og jo højere løn, jo højere lønsumsafgift.
  • Hvis Nordea kommer til Danmark, vil Nordea naturligvis blive lagt under det danske finanstilsyn, som skal opnormere markant på mandskabssiden for at overtage tilsynsansvaret for endnu en storbank. De omkostninger som er forbundet hermed er dog i det store og hele ”peanuts”.
  • Risikomæssigt vil bankbalancerne i forhold til Bruttonationalproduktet vokse markant i Danmark, hvis Nordea og Danske Bank begge har hjemme her. Nogen har hævdet, at Danmark vil løbe en stor risiko. Det svenske boligmarked har været overophedet i mange år og en nedtur vil skulle betales af den danske stat. Det er rigtigt, at det forholder sig sådan i hvert fald på papiret. På den anden side svarer det til en mistillid til den polstring, som bankerne har opbygget de seneste år. Det lyder alt andet lige lidt underligt.

Økonomi poker med meget høje indsatser

Det er ikke givet, at Nordea flytter, eller om den svenske regering må strække våben overfor Nordea og de andre svenske storbanker om den stigende beskatning. Ej heller om det i givet fald bliver Finland eller Danmark, som i givet fald vil sige goddag til. Det eneste, som der synes at stå fast, er at en beslutning kan ventes om 8 dage på et bestyrelsesmøde den 30. maj. Hvis den svenske regering har regnet med at Nordea bluffer, er der noget, som tyder på, at der mest sandsynligt er tale om et spil økonomi-poker med meget høje indsatser.

 

 

One response to “Nordea: Skal flyttemand Olsen hjælpe Olsson?

  1. Jeg kan godt forestille mig at Sverige gerne vil slippe for alle konsekvenserne af den boligboble som må sprænge i især Stockholm og Göteborg, og faktisk gerne vil af med Nordea – for en stund i hvert fald. Boligpriserne er helt åndsvage, og den “lave” rente man har her ovre, er trods alt på over 1 procent. Når renterne begynder at stige til blot 2 eller 3 procent kan det blive svært for mange at hænge med i betalingerne. Samtidig har det jo i hvert fald i nogen tid været svært for alvor at få inflationen op, og hvis ikke der er plads til løndrevet inflation så folk tjener mere over en bred kam, så bliver det altså en maveplasker for Svensk økonomi. De har så den flydende kronekurs, som vil hjælpe i nogen tid, – men en langvarig konjunkturbooster til at opveje væksttabet pga. faldende boligpriser, – så er vi nok nede på 60 øre pr. krone i lang tid igen..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *