Børsnoteringstørke: Er du ligeglad, er du ligegyldig!

Den linde strøm af danske selskaber som om ikke vælger Danmark fra, så vælger Sverige som børsnoteringsland til, fortsætter. Senest var det Boozt.com, som besluttede sig for Sverige. Jeg kan egentlig være ligeglad med hvor noteringen sker, men er det ikke. Derimod undrer det mig, at dem som har mange aktier i at der sker en ændring er, ser ud til at være ligeglade.

Boozt.com bliver den næste

Onsdag aften meldte Boozt.com sig som den næste virksomhed som på målstregen har valgt København fra for i stedet at tage over Øresund for at lade sine aktier finde den daglige og rigtige værdi på en svensk markedsplads. Det er endnu et af desværre alt for mange eksempler på, at selskaberne ikke tror på at investorerne er til klar, og at København kan stå distancen.

Selskaber og rådgivere tør ikke

Det er ikke kun fra selskaberne jeg ofte hører, at man ikke tror interessen er tilstrækkelig stor i København. Det siger rådgiverne bag ved også. Når selskaberne tøver og rådgiverne vender tommelfingeren nedad, skal der meget til for alt i alt at gå den ”ekstra omvej”. Det er noget som også succesfulde nordjyske Gomspace har givet udtryk for i en podcast her

Risikoen er reel

Det er ikke ligegyldigt, om en børsnotering bliver en succes. Langtfra. Hvis man ikke får tilført den mængde kapital man søger, eller hvis prisen bliver for lav, er det indlysende, at det hæmmer udviklingen. En for lav pris på aktierne, svarer til en for høj pris på egenkapitalen, og det kan begrænse selskaberne i deres vækstplaner og ditto ambitioner.

Risikovillig kapital er der nok af

Der er masser af risikovillig kapital i Danmark, men spørgsmålet er selvfølgelig om denne kapital er klar til at investere i mindre selskaber? Når vi kigger på udviklingen hos os i Nordnet, tror jeg svaret entydigt er ”ja”. Hvordan kan man ellers forklare og tolke de tal som siger, at der hos os er ganske mange danske investorer, som køber ind i danske selskaber, som bliver børsnoterede i Sverige?

Se så at komme igang

Der er dog god og meget plads til forbedringer. Rammebetingelserne er ikke gode. Skatten for høj og der mangler symmetri og flere andre ting. Det er dem som politikerne skal hjælpe med og tage alvorligt. Det undrer mig ganske meget, at politikerne ikke finder debatten mere vedkommende. Jeg tror en række af dem ikke ser sammenhængen mellem muligheden for at kunne tiltrække sig vækstkapital og skabelsen af nye arbejdspladser. Jeg kan lidt groft sagt være ligeglad med om selskaberne finder kapitalen i Sverige eller Danmark. Vores investorer finder selskaberne selv eller også finder de noget andet at investere i. Men jeg er ikke ligeglad.

Kan vi få et rådgiver smil?

Det er dog ikke kun rammebetingelser, der skal ændres. Aktiekulturen skal yderligere modnes og de omkostninger, som medgår til at tilføre kapitalen skal ned og processen skal være mere fleksibel og smidig. Sidst men ikke mindst kræver det også, at vi alle sammen bidrager til at mundvigene hos rådgiverne vender optimistisk opad og ikke surmulende nedad.

Er du ligeglad bliver du ligegyldig

Politikerne har ganske mange aktier i at få ændret udviklingen, men gør for lidt. Det er først og fremmest dem vi sidder og venter forgæves på. Sagt på Churchillsk kunne man hævde, at aldrig har så mange, haft så få, at være så skuffede over. Fremtiden er nu!

 

Tidligere i samme “serie”:

Iværksætter: Kan du sælge dig til investorerne

Sådan løser vi Danmarks børstørke

Iværksætteri: Danmark vil så gerne have I bliver så meget længere

 

3 responses to “Børsnoteringstørke: Er du ligeglad, er du ligegyldig!

  1. Nu har jeg selv taget en virksomhed på børsen i Oslo med stor succes, så jeg synes det ville være forfriskende med nogle facts i debatten om den danske børstørke.

    For mig virker det som om, du ikke helt har forstået problemet. Vi er enige om, at det ER et problem, men problemet er ikke rådgivere, at en dansk børsnotering er for besværlig eller politikerne.

    Problemet er, at i Danmark er alt gennemsyret af Jantelov og mindreværd. Det er vores investorer og pressen også. Du bliver ikke betragtet som en “rigtig” virksomhed, hvis ikke du giver overskud.

    Du er alt for lille til at komme i betragtning til de danske instituonelle investorers tid (og dermed penge) hvis ikke du har en market cap på 1-2 milliarder kroner. Det samme gælder pressen. Når du ikke har investorernes interesse, har du heller ikke analytikernes interesse.

    Har du ikke analytikernes interesse, er der ingen der dækker selskabet, og så er det op ad bakke! Vi prøvede i Danmark, men indså hurtigt ovenstående og søgte mod Norge.

    Nu efter vi har fået en større market cap, vi tjener penge og har analytikerdækning også i DK (Danske) har de store danske investorer også købt stort op i aktien. Det glæder vi os naturligvis over, men havde man ikke haft en anderledes holdning i Norge (eller Sverige) havde vi aldrig fået den kapital der skulle til for at finansiere den enorme vækst vi har haft og stadig har.

    Det var Carnegie der tog os på børsen. Som sagt prøvede vi først i København. Carnegie var ikke problemet. Problemet var, at ingen af de danske investorer jeg mødtes med fandt os værdige (det gør de så nu).

    Dertil beskrev dagbladet Børsen vores IPO som “et desperat forsøg”, de interviewede mig, men interesserede sig ikke for facts – kun hvorfor vi tabte penge. De benyttede sig af anonyme kilder som oplyste “at den slags skulle man holde sig fra”. Nok noget af det mest amatøragtige og usaglige journalistik jeg har set, og det er da ikke underligt, at mindre danske virksomheder ikke synes det er attraktivt…

    Hvis nu pressen brugte lidt mere plads til at beskrive de mindre danske børskandidater sobert, hvis nu de danske store institionelle investorer var lidt mere risikovillige tidligere i processen (og ja det kan politikerne hjælpe med) og var vi alle sammen lidt mere forstående overfor, hvorfor det er helt normalt at en mindre virksomhed kører med underskud i en periode – ja så ville det danske børsmarked trives!

    Mvh
    André Eriksen
    Grundlægger og CEO
    Asetek A/S

    1. Kære Andre

      Tillykke med udviklingen og tak fordi du ulejliger dig med at skrive en kommentar. Det er godt med et virkelighedsindspark:-)

      Vi er faktisk ganske enige og mit udgangspunkt er som du skriver. Dette indlæg er 1/4 og de 3 andre kan med fordel læses som supplement.

      Om den manglende institutionelle interesse skrev jeg i “Sådan løser vi den danske børstørke”, som jeg også har linket til. Her er et udddrag:

      Der har været afholdt et utal af møder, præsentationer og konferencer om problemet. Fælles for alle arrangementerne er, at deltagerne er investorer og pengekasser, som i forvejen afviser at skyde penge i små og nystartede virksomheder. De mødes og bekræfter hinanden i, at det ikke er noget for dem. Det er mærkeligt, at man bliver ved med at afsøge de samme blindgyder, uden at der gøres fremskridt.

      Institutionelle investorer er nemlig ikke investorer i den traditionelle forstand. De er flyttemænd i aktivklasser. Når man har hundredvis af milliarder at passe på, flytte rundt med og anbringe på den mest optimale måde, har man naturligvis ikke ressourcer til at investere 10-15 mio. kr. i 10 enkeltselskaber. Her handler det om ”lidt mere eller mindre” eksponering overfor det tyske DAX-indeks og timer efter at beslutningen er truffet, kan der være rykket rundt på større milliardbeløb i likvide aktiver.

      Det er der ikke noget forkert i. Det underlige og paradoksale opstår, når man endnu engang i en artikel ser, at nok en konference er afsluttet, uden at der er kommet noget nyt ud af det. Det undrer ikke mig. Hvorfor spørger man de institutionelle investorer om noget, som de ikke har eller skal have aktier i?

      De institutionelle investorer er dermed ikke købere og derfor mangler der 85 % af den normale danske deltagelse i en IPO. Det er naturligvis problematisk, og de private investorer og andre (herunder vækstfonden og andre kræfter) må prøve at træde til. Rådgivere ved ikke nok eller slet ikke noget om hvordan de private investorer tænker. De er meget dygtige til at regne, men ikke alle kan regne den ud.

      Jeg forsøger at være en stemme i debatten, men er forbavset over, at jeg ikke i større omfang bliver kontaktet for at medvirke til at løse problemerne. Old Boys network har (be)vist, at de ikke er løsningen. Med det aldrende netværk tænker jeg pensionskasser, etablerede erhvervsorganisationer og traditionelle investeringsbanker. Hos Nordnet har vi 6 doblet kundeantal til 75.000 i siden slut 2012, hvor jeg kom til. Den samlede investerede kapital er på lidt over 40 mia. DKK.

      Der er brug for nytænkning. Bedre rammebetingelser, viden om investorerne, at selskaberne skal sælge sig selv bedre og investorerne skal være være bedre til at lytte er nogle af forudsætningerne, som ikke idag er tilstrækkelig opfyldt; samt at aktiekulturen skal yderligere stimuleres

      Du eller andre virksomheder er velkommen til at kontakte mig og jeg giver gerne mit bud på løsninger

      Med venlig hilsen
      Per

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *