Bankoverskud: Får få for meget og flere for lidt?

Nationalbankdirektøren har advaret om 2 cifrede egenkapitalforrentninger i bankerne. Direktøren for finanstilsynet advarer mod udlodningsfest og interesseorganisationer nærmest kræver, at stigende overskud skal bruges til at justere priserne ned. Imens glæder aktionærerne sig over at det igen er blevet forår og godt at være medejer i bankerne. Alle kan ikke have ret på samme tid, og det har de heller ikke.

6-7 magre afkastår

Vi har hørt det længe, men rent faktisk har det ikke varet særlig længe. Stigende bankaktier er et relativ nyt fænomen. Mens det øvrige aktiemarked er buldret derud af og har henrykket investorerne, har det krævet ekstraordinær tål- og langmodighed hos investorerne at vente på fornuftige afkast i bankerne. Finanskrisen gjorde ondt og varede ganske længe.

Kunderne betaler den regulatoriske regning

Bankerne er generelt blevet mødt med en byge af regulatoriske krav, som ikke mindst skal sikre, at vi ikke igen kommer til at opleve det finansielle ragnarok, som nær havde væltet den økonomiske verden omkuld i 2008. Det koster at polstre sig. Politikerne udskriver regninger og ”ordner verden”, men sommetider får man det indtryk at de samtidig glemmer at fortælle, at det er kunderne som skal betale regningen!

Danmark kobler sig på Sverige

De danske banker kigger mod Sverige. Her går høje solvensgrader og høje egenkapitalforrentningsprocenter hånd i hånd. Gad vide om man hinsidan har den samme debat om hvorvidt bankerne kan tjene mange penge, udbetale større udbytter og fastholde deres priser? Måske, men i givet fald er det ikke noget som giver så stor genlyd, at det kommer med Øresundsforbindelsen eller via 20 minutter fra Helsingør-Helsingborg tilbage til Danmark.

Svag vækst med svage banker

I Europa slås en række banker med kapitalkrav og for små overskud. Det betyder ikke kun at de har svært ved at tiltrække fremmedkapital, men også at prisen på egenkapital er meget høj. En svækket indtjeningsevne og svage banker er ikke godt for den nationaløkonomiske genopretning. Det er der mange eksempler på rundt omkring. Hvis ikke det finansielle system kører tilstrækkelig godt, er der, alt andet lige, en risiko for at man ikke kan trække økonomierne ud af post-finans-krise moradset.

Hvem bestemmer priserne?

Hvis Novo Nordisk tjener mange penge, ”gør de noget for folkesundheden”. Hvis Dansk Supermarked gør det samme har det hos mange en mere dubiøs klang, og man får næsten indtrykket af, at nogen vil tvinge prisen på leverpostej ned. Hvis bankerne tjener mange penge bliver det særlig prekært. ”De store overskud bør bruges på billigere låneprodukter” eller lavere bidragssatser”, lyder det.

Forstå præmissen

Forskellige interessenter har naturligvis forskellige dagsordener. Fælles for grupperne at de ser tingene i deres naturlige perspektiv. Udgangspunktet for at have stærke banker, som kan tiltrække fremmed- og egenkapital på attraktive vilkår, er netop indtjeningsevnen. Det er en illusion at forestille sig, at man kan dele ud af overskuddet igennem lavere priser og indtjening uden at det vil få en effekt andre steder.

De gode tider for bankerne er et relativ nyt fænomen, og ingen ved om det varer ved. Der er mange partsindlæg, som hver for sig giver god partiel mening. Spørgsmålet er om det som reelt starter diskussionen og deler vandene mest, er sammenhængen mellem bankernes sundhedstilstand og nationaløkonomien eller om uenigheden først og fremmest bunder i om konkurrenceformen i sektoren er fuldkommen konkurrence eller snarere en mellemting mellem monopol og oligopol?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *