RenoNorden: Her er det investorerne som tager skraldet

Af Per Hansen 2

Det er længe siden OW Bunker gik ned. De fleste vil helst hurtigst muligt glemme, at OWB nogensinde var børsnoteret. En ny skandale er under opsejling eller er der allerede. Du kender sikkert selskabet, men har ikke tænkt på det som et selskab du kunne investere i, i Norge. Det er godt det samme.

Børsnotering i 2014

For et par år siden blev RenoNorden børsnoteret. Lidt mere end 27 mio. aktier blev solgt til 47 NOK per stk. Et nyt børsnoteret selskab var født med en børsværdi på ca. 1 mia. DKK eller lidt mere end 1,250 mia. NOK.

Investeringscasen var/er at afhente dagrenovation for danske, norske og svenske kommuner. Som udgangspunkt en industri som ikke sådan lige med det samme blev udsat for disruptiv konkurrence, hvor arbejdet vindes i licitationer, og hvor konkurrencevilkår er rimelig reguleret. Alt sammen noget som bærer mærkatet af en overvejende defensiv investering med udbyttemuligheder, men også med noget som kunne blive til en mindre vækstcase.

Solid ordrebeholdning skabt på underprisning

Ordreindgangen var solid og voksende. Her lidt mere end 2 år efter sin børsentre, har investorerne på den ufede måde fundet ud af, at i det mindste en del af væksten og en voksende ordrebeholdning på aktuelt 7,6 mia. NOK. blev skabt på basis af at byde ind i licitationer, hvor pengene nok passede i forhold til opgaven og til at vinde udbuddet, men hvor der ikke blev levnet plads til at investorerne kunne se frem til den indtjening, som de var blevet stillet i udsigt ved børsintroduktionen og efterfølgende.

Operation rent bord

I august kom RenoNorden med den første nedjustering/hensættelse. Revisioner af kontrakter havde vist, at det ikke var muligt at tjene de penge på nye kontrakter, som man havde haft opfattelsen af. RenoNorden mente (håbede) på det tidspunkt, at de skeletter som der var i skabet var fundet, før de for alvor i stort omfang væltede ud, men det skulle blive meget værre.

Investorerne fik på den hårde måde at føle, at selskabet nærmede sig den vitale ”5” grænse for forholdet mellem gæld og den nu nedjusterede indtjening (EBITDA). Et brud som på det tidspunkt ikke var aktuelt, men som senere skulle vise sig aktiefatalt, og som krævede tilførsel af ny aktiekapital.

Skeletter vælter ud af skabet

I oktober 2016 kom så den anden og noget større bombe fra RenoNorden. En yderligere gennemgang havde afsløret, at der var behov for at foretage flere reservationer, som gjorde at indtjeningen dykkede lige akkurat nok til, at der var behov for en meget stor kapitaludvidelse og –udvanding af de eksisterende aktionærer.

Netop i disse dage kulminerer smerten for de, hvis fortsat nogen, investorer som har været med fra starten. Det er i dag sidste frist for at købe tegningsretter, hvis man skal med i en kapitaludvidelse, som øger antallet af aktier fra de oprindelige 27 mio. til 377 mio! Emissionskursen er fastsat til 1 NOK.

Gamle aktionærer mister (næsten) alt

De eksisterende aktionærer bliver på den måde tvunget til at vælge mellem pest eller kolera. Skal de kaste nye gode penge efter dårlige for at undgå den totale ejerandelsnedsmeltning eller bare undlade at græde over den spildte aktiemælk?

90 % som OWB

RenoNorden er ikke gået ned og omkuld, men for investorerne føles det som et OWB moment. 90 % af aktieværdien er tabt, og RenoNorden har undergået samme skæbne som en del norske offshore selskaber også gennemgik i 2016: Det er skidt at have en dårlig ledelse og for meget gæld i økonomisk høj sø. Det er dyrt at være fattig på det forkerte tidspunkt.

Forskellen til OWB kan overvejende bestå i at Renonorden er et norsk selskab, som er børsnoteret i Norge. Renonorden er dog ikke noget ubeskrevet blad i Danmark, hvor selskabet har kontrakt med 35 danske kommuner.

 

 

 

 

 

2 kommentarer RSS

  1. Af Kurt Andersen

    -

    Hej! Har som investor i juli/aug 2016 tilskrevet koncernen, og gjort dem opmærksom på at de
    I den grad var at samlinger med O. W. Bunker.
    Svaret fra koncernen var:

    Danskerne er Ganske enkelt for “dumme”.

    Vi er en særdeles stærk koncern. Glem 2016. Og se frem.

    Som investor har jeg aldrig mødt en koncern som har dummet sig så meget.
    Koncernen er konkurs inden 01.05.17.

    Hilsen
    Kurt andersen

    Svar
  2. Af Anne Petersen

    -

    Hvem ejede RenoNorden før børsintroduktionen?

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info